Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
ut karakterene av karakterboken. Uf, for et 5-tal ser virkelig
ekkelt ut i en karakterbok! Men et saadant uskyldig firkantet
litet hul, det gjorde aldrig noget det, likesom. „Men Inger
Johanne da, hvad er dette?" sa far.
„Ja, far, der har staat en fæl karakter der," sa jeg, „og
den turde jeg ikke komme hjem med, og saa klippet jeg den
pent ut."
Første gang blev ikke far vond, noget videre da; men da
jeg gjorde det oftere, blev han sint. Saa det faar jeg nok pent
la være for eftertiden. For naar jeg tænker rigtig over det,
var det igrunden fælt stygt, saa det vil jeg aldrig gjøre mere.
Engang hadde vi Gørrisen i tysk paa en eksamen. Fru
Hvidt sat saa fin oppe paa en stol ved katetret og hørte paa
med gule, stramme hansker, og holdt i det ytterste av Karens
skidne tyske læsebok. Hun saa uavbrutt i boken; men hun
skjønte ikke et ord, det skal jeg gjerne vedde med dere om
hvad det skal være; — for hun bladet ikke om en eneste
gang, hvor der skulde blades om, — det saa jeg godt. Paa
bænken nede ved døren sat madam Tellefsen; hun var oppe
for at høre paa Minka. Hun gav sig rent over, madam
Tellefsen; for hun lot ikke engang som hun skjønte tysk; hun la
boken ved siden av sig paa bænken og sat i fransk sjal og
svedet og saa noksaa hjælpeløs ut.
Nok er det, — jeg holdt netop paa at skjære navnet mit
ut i pulten — rigtig dypt og pent var det —, da jeg med en
eneste gang merket at Gørrisen saa paa mig. Han stirret som
han vilde stirre mig tvert igjennem, nidstirret paa mig uavbrutt,
mens han kom nedover gulvet; — aa min ulykkelige øreflip;
som en skruestikke holdt neglene hans fast. Op av bænken
maatte jeg; tversover gulvet blev jeg ledet ved øreflippen; bort
i kroken, — der slåp han mig.
Se saa, det saa net ut at staa i kroken paa en
eksamensdag; hadde bare ikke fru Hvidt og madam Tellefsen sittet der:
nu skulde vel de gaa ut i byen og sladre.
Nei sandelig om jeg vilde staa der længer. Gørrisen
læste netop et stykke op; — med en eneste gang la jeg mig
plat ned paa gulvet og krøp bortover til pultene igjen. Da jeg
var kommen indunder pultene, var det ingen sak. Kima Pirk
sparket mig rigtignok fælt i ryggen, og Karen gav mig en dunk
i hodet da jeg var ret under hendes pult; men det kom bare
av at jeg knep hende i leggene, det.
Jeg hørte hvor allesammen hvisket og tisket ovenover mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
