Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
sig allesammen over at jeg hadde turdet be Gørrisen om at
faa komme ind igjen fra gangen. De hadde ikke turdet gjøre
det for aldrig det, sa de.
„Pyt san," sa jeg, „jeg tør gjøre alting for Gørrisen, jeg."
„Aa langtifra, det tør du ikke."
„Aa nærved med, — det tør jeg godt."
„Tør du synge høit midt i Gørrisens time da?" sa Karen.
„Pyt san, det skulde være noget, det da!" og saa ertet de
mig op allesammen.
„Fy for en skam, hun skal likesom være saa kjæk, og saa
tør hun ingenting!"
„Jo, nu skal dere se jeg tør," sa jeg.
Og vil dere tro, tænk, saa sang jeg høit engang i Gørrisens
geografi-time!
Det var nogen dage efter at han hadde faldt bakover; jeg
hadde gaat og lurt paa det i alle Gørrisens timer; men det
faldt sig likesom ikke slik. Men saa en dag var jeg fælt
oplagt, og midt i stilheten, mens Gørrisen sat og skrev nogen
karakterer i protokollen, stemte jeg op av fuld hals:
„Sønner av Norge, det ældgamle rike."
Jeg saa ikke paa Gørrisen et eneste øieblik, bare nedover
paa alle de andre; — de laa nedover pultene og lo saa de
hikstet. Og jeg sang:
„Mandig og høitidsfuldt tonen lad stige" —
— Ikke en lyd var der kommet oppe fra katetret før i dette
øieblik; da hørte jeg bak mig jab — jab — jab — av Gørrisens
støvlehæler nedover gulvet, og ut av døren.
„Du faar, — aa, du faar, Inger Johanne!"
„Aa, jeg vilde ikke være i dine klær nu for meget godt."
„Ja, men det var jo dere som ertet mig til det," sa jeg.
„Ja, men at du kunde være saa dum at gjøre det."
Jeg blev sandelig litt ræd, især fordi det varte saa længe
inden Gørrisen kom ind igjen.
„Spring din vei," sa en.
„Nei gjem dig under pulten," sa en anden.
Naa, der var han i døren, — og bestyreren var med. „Hvad
er nu dette igjen, Inger Johanne," sa bestyreren; „du er
sandelig for stor til at være saa vild nu, — du er ikke saa lei,
men du har ikke tanke skapt," sa bestyreren.
„Ja," sa jeg; — jeg var saa glad bestyreren ikke skjendte
mer. „Anmerkning i karakterboken faar du naturligvis; — men
husk paa," —- bestyreren truet med pekefingeren - „det gaar
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
