Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
— trappen var klos utenfor døren —; der dukket et gult skjeg
op i halvmørket; — sandelig min hat, — det var Cavallius.
Om jeg blir hundrede og nitti aar, kommer jeg aldrig til at
glemme hvor forskrækkelig Massa skrek! Tænk, hun skrek
ende over sig, som om de ståk en kniv i hende!
Jeg skrek ikke; men jeg maa rigtignok si at det ikke var
noget videre hyggelig. Men her var ikke tid til lang
eftertanke. Cavallius’ smaa ben skrævet over den høie dørstok;
der var hele skikkelsen inde paa høiloftet. Der fandtes ikke
flere end den ene dør som Cavallius var kommet ind av. Ikke
et ord blev vekslet mellem Massa og mig; men som ved en
fælles tilskyndelse sprang vi begge to bort til en lem borte i
kroken, hvor de styrter høi ned i stalden.
Dump, der var Massa nede; — dump — der var jeg nede
— i en stor haug med høi som laa like under lemmen.
Sandelig om jeg tror at det hele stod paa et halvt sekund; — jeg
kastet bare et eneste blik op mot lemmen for at se om
Cavallius kom samme vei ned som vi. Jeg saa intet til ham; vi
for paa dør, ut gjennem stalddøren, ut i gaarden, ut paa gaten;
her var ikke noget at vente efter. Det sikreste sted for
øieblikket forekom os at være provstens have; derind styrtet vi og
lukket den høie haveport vel efter os.
Se saa! Massa var ganske hvit i hele ansigtet av angst.
Gjennem sprinklerne i havegjærdet saa vi et øieblik efter at
Cavallius overordentlig værdig kom ut fra Peckells gaard og
forsvandt i baker Stiansens port. Men hvorledes Cavallius
dengang av sig selv og ganske alene hadde fundet helt op paa
Peckells høiloft, det vil altid bli mig en gaade.
DA JEG LAA I MELBØLEN
Vi har vel en forfærdelig hyggelig kjelder, kan dere tro. Ja,
hele huset er gammelt og faldefærdig, saa kjelderen er
ikke noget pen, skjønner dere. Men fælt hyggelig er
den, og akkurat passe at leke i i styggevejr. Ja, jeg vet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
