Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
ket i lokket og sparket. Saa lyttet jeg igjen. Nei, ikke en
lyd at høre. Det var hett som en glo dernede i melbølen nu;
jeg brændte i ansigtet. Hvor jeg skrek!
„Hjælp mig, — jeg er i melbølen, — hjælp mig!"
Nei, ikke en lyd. Du store verden, hvorledes skulde dette
gaa; jeg kunde ikke puste mere; — nei, jeg kunde ikke puste
mere — —
Du verden, hvor jeg skrek; jeg kan ikke skjønne at ingen
hørte mig. Jeg trak pusten kort og anstrengt; — nei, jeg
holder ikke dette ut; — nu kunde jeg vist ikke puste
mere–
„Mor, mor, hjælp mig!"
Der hørte jeg nogen ute i gaarden, fottrinnene kom ind i
bryggerhuset. Jeg skrek igjen. Der lukket en paa døren til
vinkjelderen; jeg hørte Maren Tyts stemme.
„Hvad er detta, hvad er detta?"
„Maren Tyt, Maren Tyt!" ropte jeg nede i melbølen.
Som et lyn blev døren lukket igjen, og jeg hørte Maren
Tyt løpe saa fort benene kunde bære hende — op av
kjøkken-trappen.
Tænk, at hun sprang sin vei uten at hjælpe mig; jeg syntes
det var saa sørgelig, saa vondt som jeg hadde det, — og jeg
graat saa fælt. Men saa fik jeg ikke puste igjen.
„Aa hjælp — hjælp!"
Jeg kunde ikke skrike mer; jeg blev saa underlig mat. Da
hørte jeg mange føtter i kjøkkenet over hodet paa mig; de kom
nærmere, ned av trappen, lukket op døren.
„Aa mor, mor!" var det saa vidt jeg fik ropt.
I samme nu blev melbølen aapnet. Det var mor og Maren
Tyt og Ingeborg kokke; mor løftet mig op, og saa graat jeg
forfærdelig. Jeg kunde ikke si et ord, ikke fortælle hvorledes
det var gaat til.
Men en liten stund efter var jeg like kjæk.
„Men du stygge Maren Tyt som ikke hjalp mig."
„Jeg trodde det var underjordisk skrik," sa Maren Tyt, „aa,
jeg blev saa ræd, det knyttet sig om hjertet paa mig; aa, jeg
forvinder ikke detta, jeg —" Maren Tyt sat paa kanten av
potetesbingen og storgraat.
Mor visste ikke enten hun skulde skjende paa Maren Tyt
eller le av hende. Hun bar sig akkurat som det var hende
der hadde været i melbølen, og ikke jeg.
Maren Tyt fik vist hundrede hofmannsdraaper, og endda var
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
