Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
— fem par svingte rundt i en rasende fart; der faldt Bina i
gulvet med et klask og satte i et hyl.
„Og det var godt. den ikke var av glas
ellers hadde den gaat i tusende knas,"
sang de og danset om hende; men det blev Bina saa
fornærmet for, at hun sat bak servanten i soveværelset en halv time
og plukket hele tapetet av væggen der bak.
Det var forresten kommet til det punkt at alle gjorde hvad
de hadde mest lyst til. Der var ikke tale om at de alle paa
én gang vilde leke eller danse mer.
Tony sat hele tiden ved pianoet og spilte „Gubban Noah";
Bibbi Larsen vilde ogsaa spille; de slos om pianostolen saa de
faldt overende. Mina og Milla veddet om at de skulde hoppe
alle værelserne igjennem paa ett ben. Helga hadde faat fat paa
en gammel harmonika, drog den ut og ind, det pep og laat
fælt i den; — alle de andre fløi bare om hinanden og puffet
og hylte.
Med én gang var der en som sa: „Hvor er Gina Mordt?"
Gina Mordt! Jeg hadde ikke set det lille snubbefjæset
hendes paa aldrig saa længe. Du verden, hvor var hun blit av!
Der blev lett allesteder, bak sofaer og stoler og senger, i
kjøkkenet, paa loftet hos katungerne; — nei, hun var
ingensteds at finde. Tøiet hendes hang i entréen; — hun var vist
blit fornærmet for noget og hadde gjemt sig; — ny leting; —
nei, ingen Gina!
Mor blev ganske blek, — frøken Weidemann holdt sig paa
hjertet. „Har jeg ikke hat det paa følelsen i hele aften at der
vilde hænde noget kanske," sa frøken Weidemann. Ingen
puffet og skrek mere, de stod i dørene i flokkevis, ganske
kulerunde i øinene av bare forskrækkelse.
„Der faar gaa bud ned til Mordts og spørre om hun kanske
er løpet hjem," sa mor.
„Har dere set efter i brønden?" sa frøken Weidemann.
Med det samme var der nogen som ropte ute i entréen at
de hadde set Gina Mordts ben stikke frem under et plæd som
hang over entrébordet. Jeg trak hende øjeblikkelig frem. Hun
var grulig rød og saa skyldbevisst ut.
„Men hvorfor i alverden sitter du her?"
Intet svar, bare glipping med øinene.
„Har du ikke hørt vi har ropt paa dig da?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
