Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
Der stod onkel og skipperen!
Det viste sig aldeles umulig at faa fat paa flygtningen.
Kusken maatte ind, og der kom gardintrapper og stiger, og
onkel og kusken og stuepiken og kokkepiken og skipperen var
paa jagt efter den. Men apekatten holdt stand. Den visste
snedig at benytte sig av alle sine fordele oppe paa ovnen og
bak den ; det var ikke mulig for et menneske at naa den.
„Jeg tænker paa Oktavia, jeg tænker bare paa Oktavia,"
sa onkel Ferdinand og trippet og trippet forfærdet omkring. I
et hemmelig raad ute i spisestuen blev det imidlertid besluttet,
at tante Oktavia ikke skulde faa vite at apekatten befandt sig
paa ovnen.
Der begyndte en ængstelig tid for onkel. Hver dag i tide
og utide en lydløs jagt efter apekatten. Alt porselæn blev
flyttet fra hylder og buffeter, og skaaler med melk og kake
sat paa de utroligste steder for at narre apekatten frem. I
timevis sat onkel som en billedstøtte og stirret op paa ovnen
for at faa et glimt av den; kom der nogen i døren, hysset han
som en rasende.
„Hysssss, —- nu var den like paa nippet til at vise sig —
hysss! — er den ikke der?"
Det var en lykke at tante Oktavia aldrig viste sig i
spisestuen uten ved maaltidene. Hun sat aldeles umistænksom
uten at ha idé om den skrækkelige fare bak ovnen. Onkel
sat som paa glør, og holdt uavladelig øie med den store
svenskeovn. „Det er en lykke at der blir fyret i ovnen," tænkte
onkel; „saa fryse skal den nu ikke."
„Hvorfor stirrer du saa paa ovnen?" sa tante Oktavia en
dag ved middagsbordet.
„Jeg — jeg stirrer ikke — jeg tænkte bare paa at rive
den ned."
„Rive den prægtige ovn ned?"
„Ja, den trækker ikke godt, — den utfylder ikke sin
bestemmelse," sa onkel Ferdinand.
Der kom han tidsnok: Tante Oktavia nedla et bestemt
forbud om nogenslags nedrivning.
Der gik hele fjorten dage. Apekatten befandt sig endnu
deroppe; man kunde se at den om natten hadde været nede
og spist.
Onkel holdt snart ikke mere ut at det lille dyr skulde pines
deroppe. Han blev blek og elendig og spiste ikke, da han
bare saa efter apekatten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
