Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
Du verden — det var ham vi hadde set allikevel!
„Det blev mig for trangt i dette gemak," sa han, „jeg har
luftet mig litt ute paa taket" — tegnelærer Juul gjorde en
elegant haandbevægelse ut av vinduet.
„Værs’artig — ta plads — ta plads."
Der fandtes bare to stoler, hvorfor sengen maatte trækkes
hen til bordet ved vinduet og tjene som sofa.
„Tegnet før, hvad —?" Det buldret og boblet nede i
halsen paa ham naar han talte, likesom en underjordisk lyd.
Ja, vi hadde nok tegnet, — men —
„Naa ja, det er det samme," boblet tegnelærer Juul, „vi
stiger med en gang op i de høiere grader — for eksempel
utsigten fra dette vindu — fine linjer i det fjeld derborte
kirketaarnet — det store træ — det er skapt til at foreviges,
— hvis jeg ikke selv var saa overlæsset av arbeide," han
rev sig i sin løvemanke med begge hænder — „jeg tok det
— tok det mit eins."
Vi saa paa hverandre, Mina og jeg, der vi sat i tegnelærer
Juuls seng. Paa skolen holdt vi os beskedent til streker
endnu, og her skulde vi „mit eins" forevige kirketaarnet og
Fløiheia og de store asketrær, som strakte sig høit op i den
varme, lyse luft.
„Ser De, mine damer og min herre," — Karsten blev rød
helt ut i de store ørene, — „det hele er „ganz einfach" —
man holder blyanten saa," — han holdt blyanten i strakt arm
og myste sterkt paa den, — „saa har man perspektivet mit
eins — man markerer det hele over ’an og under ’an — der
har man det."
Jeg saa paa de andre; Karsten saa græsselig enfoldig ut,
lyserød over hele ansigtet, Massa og Mina stirret med aapen
mund.
„Som mine damer og herre ser," — et buk til Karsten —
„er det hele „ganz einfach", en strek over ’an, en strek under
’an — jeg lufter mig imidlertid litt paa taket, dette gemak er
— kort sagt — for lummert for mit hode, man skulde tro sig
hensat til troperne" — og de frynsede benkiær og saaleløse
støvler forsvandt atter gjennem vinduet.
Der sat vi. Et øieblik saa vi paa hverandre i dypeste
forbauselse, saa lo vi — aa, hvor vi lo! Uten en lyd,
spræng-røde i ansigtet, med lommetørklæ for munden, saa taarerne
randt. Karsten hadde ikke lommetørklæ — det har han vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
