- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / II. Barndom. Morsomme dage. Syvstjernen /
93

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 13

„Hvad er dette for tøv og tøis?" skrek klokker Kruse.

„Aa, det var et spøkelse," sa jeg.

„Vi trodde det var en poppel," sa Tonoppen.

„Jeg tror mest det var han Burmann," sa Ingeborg kokke;
„jeg syntes jeg saa skolten paa ham, da han sprang rundt
hjørnet."

Klokker Kruse bad os pakke os dit vi kom ifra, og slog
vinduet igjen med et smeld.

Du verden, det var bare Burmann Kruse! Jeg skalv i
knærne længe efter. Den som var saa sterk han kunde
rundjule Burmann Kruse, dere!

Siden hørte jeg at Burmann Kruse hadde en
heise-indret-ning som han kunde gjøre sig stor og liten med, og som han
gik rundt og vetskræmte folk med.

Ja for si om dere ikke var blit likesaa rædde som Ingeborg
kokke, Tonoppen og jeg?

Otte aar gammel var jeg, og jeg var i et langt besøk hos
bedstefar og bedstemor. Det var vist meningen — og
det forekommer mig at det ogsaa var blit mig sagt, —
at mit selskap skulde være til opmuntring og glæde for de
gamle. Saavidt jeg nu imidlertid kan tænke mig, maatte glæden
ved min nærværelse være meget blandet. Der gik vel knapt
en dag uten at der var noget paafærde med mig i en eller
anden retning. Jeg hadde en egen evne til at ryke op i
vanskelige situationer; jeg „tænkte" ikke, hette det stadig.

Heller ikke tror jeg at lornøielsen for de gamle ved at ha
mig om sig kunde være synderlig stor, da jeg meget sjelden
befandt mig inden døre, men færdedes ute dagen lang. Det
forekom mig nemlig at min nærværelse utendørs overalt var
paatrængende nødvendig. Det var ikke den ting som foregik,
og som jeg hadde faat det fjerneste nys om, uten at jeg
øjeblikkelig indfandt mig og meget ivrig undersøkte.

OTTE AAR GAMMEL

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/2/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free