Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
Mine bedsteforældre bodde paa en stor gaard paa landet.
Der var femti kjør, hester, kalver, griser, duer, kalkuner og
høns, et utal av uthusbygninger til at forvilde sig i næsten.
Der var en stor park med dammer til ænder og gjæs; der var
to husjomfruer, otte tjenestepiker; der var fjøsgutter, staldgutter
og gaardsgutter; der var store, vide marker, skog, og elven
med sagbruk og mølle. Det var jo igrunden ikke noget at
undres over at jeg var noget optat, naar jeg skulde ha rede
paa alt dette og være allevegne tilstede.
Der gik som et sagn efter mig om den første dag jeg var
kommet. Jeg hadde saa vidt været inde og hilst paa den gamle
staute bedstefar og den fine bedstemor i lænestolen, da jeg
med engang var forsvundet. Ti minutter efter blev jeg baaret
ind dryppende vaat fra gaasedammen, og: „Hun er ikke
død, — hun er ikke død!" ropte fjøsgutten som hadde fisket
mig op.
Nei, jeg var ikke død, — jeg var spillevende hele
sommeren !
Hele huset var fuldt av gjester som reiste og kom. Tanter
og onkler, veninder og veninders veninder, fættere og kusiner,
turister og besøkende, som uten nogen som helst grund drattet
ind i huset og blev der nogen dage. Der var aapne hjerter
og aapent bord paa den store gaard.
Men ikke, saavidt jeg nu kan huske, et eneste barn den
hele tid jeg befandt mig der. Dette, at jeg var saa alene, tror
jeg ikke var godt for mig. Jeg var fuldstændig uten kontrol i
alle mine paafund. Der fandtes snart sagt ikke den ting jeg
ikke skulde forsøke. Jeg tumlet med hestene oppe i utmarken,
vasset elven hvor den gik paa det strideste, danset paa Iaaven
om aftenen med fjøsguttene, og kunde sitte i timevis og plugge
skonudder ind i saalerne og hjælpe den gamle krumryggede
skomaker Adde borte i det lugtende skomakerkammer.
Ingen som saa mig paa farten hele dagen, skulde vel ane
at jeg midt oppe mellem kalver og duer og skomaker Adde og
fjøsguttene levde mit eget besynderlige drømmeliv. Jeg
forestilte mig nemlig altid at jeg var noget andet end det jeg
egentlig var.
Naar jeg stelte med kalvene, var jeg budeie paa en sæter
langt, langt oppe i fjeldene, og mutters alene var jeg, og maatte
klare mig selv i alle ting. Naar jeg plugget sko, saa var jeg
en skomakergut som ikke fik nogenting at spise før jeg var
færdig med det stykke arbeide jeg holdt paa med. Lette jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
