Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 13
„Vi gaar fottur," sa jeg.
„Dere faar gaa dit dere kom fra da," sa manden.
Men der viste sig en kone ogsaa oppe i døren, med rynket
ansigt og natkappe.
Damine neiet igjen og saa bønfaldende op paa hende: „Jeg
er Damine," sa hun ynkelig.
„Aa er det du vil da, mor?" sa konen i døren.
„Vi vilde gjerne ligge her inat," sa jeg, for jeg skjønte det
blev ingenting med Damine.
Konen mønstret os længe og grundig. Endelig hørte jeg
hun hvisket noget til manden om „fine folks barn".
„Ja, dere faar vel ligge paa salen da," sa hun tilslut og
sjokket barbent foran os opad en bråt trappe, og lukket os ind
paa en lav, kvalm sal, hvor der lugtet av støvler og ost og
sau og alt mulig.
„Dere faar lægge dere her da," sa konen og bredte op to
umaadelige himmelsenger; dermed gik hun øjeblikkelig.
Der stod vi. Jeg skal aldrig glemme mine følelser; jeg var
litt fortvilet, men mest var jeg sint. Ikke fik vi mat, og ikke
fik vi melk, og ikke var her luft skapt paa denne gyselige
salen. Jeg for hen og vilde lukke op vinduene; saa var de,
sandelig min hat, spikret igjen hvert eneste et!
„Damine," sa jeg, „du er en trumfedeise, som kunde si at
her var hyggelig," sa jeg, „for de er jo næsten menneskeætere
begge to," sa jeg.
Jeg hadde ikke turdet gaa ned og be om melk for aldrig
det, endda jeg hadde rost mig av for mor at jeg var saa kjæk.
Damine smaagraat: „De var snilde da jeg var her ifjor,"
sutret Damine.
Saa satte vi os da paa sengekanten og spiste haardkokte
egg, som vi hadde i ranslene.
Ute begyndte det at regne; det trommet paa vinduene, og
det blev næsten mørkt, og saa begyndte Karen og Antonette
at graate fordi de var saa rædde, sa de. Var det ikke for
skams skyld, saa skulde jeg gjerne graatt, jeg ogsaa, saa fælt
syntes jeg al ting var. Saa krøp to av os op i en seng, og
tre i en anden, og jeg syntes det var saa gyselig at gaa fottur
at jeg kunde ikke si det.
Det var den værste nat jeg har oplevet. Utenfor pisket
regnet ned i strømmer, og det var aldeles mørkt paa den låve,
store sal. Antonette og Damine laa paatvers i sengen, jeg. laa
paa sengekanten og kunde ikke sove, og nedenunder laa Sko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
