Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Ret ut hadde vi hele store sjøen, maaker og anden sjøfugl
flakset over hoderne paa os, og nøkne heier og sten alle steder.
„Igrunden maatte det være gildt at bo her likesom Robinson
paa en øde ø," sa jeg, „og hjælpe sig selv med alle ting og
bare leve av fisk."
„Uf," sa Lovisa, „nei her vilde jeg være ræd for at bo;
hys, ti stille — hør hvorledes det sukker fra sjøen."
Ret ned for huset laa der en grønmalt jagt fortøiet. Der
var ikke et liv ombord paa den, den laa og duvet saa sagte
op og ned fra dønningene ute fra sjøen. I agterenden stod
der malt med gule bokstaver paa sort bund: Syvstjernen.
„Kom, saa ror vi ut til den jagten og entrer ombord og
beser os," sa jeg.
Ja, Lovisa hadde ikke noget imot det. „Du kan nu si
hvad du vil," sa Lovisa, „saa er der aander her paa holmen i
eftermiddag."
Det var ikke noget videre hyggelig at høre paa, men jeg
lot som ingenting. Det var en tyve, tredive aaretak bort til
Syvstjernen, tænker jeg, ikke længer ialfald.
Det var vanskelig at komme ombord, men Lovisa som var
sterkest i armene, halte sig først op, og siden trak hun mig
efter.
Men da hændte det forfærdelige at vi slåp tauget til prammen.
Enten det var Lovisa som holdt i det, eller mig eller ingen av
os, jeg vet det ikke. Jeg vet bare at i det samme Lovisa trak
mig efter sig op paa jagten, spændte jeg til prammen, den
gled unda, og i samme øieblik var den en to-tre alen fra
Syvstjernen.
Jeg kan ikke egentlig si at jeg med en gang blev saa farlig
ræd, vi maatte da faa fat paa den fille prammen igjen paa en
eller anden maate. Men den drev længer og længer utover,
og der stod vi.
Saa begyndte vi at trætte: „Det var din skyld, Lovisa,
som trak mig saa haardt op."
„Er du gal, det var jo du som spændte den væk."
„Ja, men du skulde holdt paa tauget."
„Nei, det skulde rigtignok du —"
Og prammen drev og drev, og ingen av os kunde svømme
— du alverden, hvorledes skulde dette gaa?
Ikke et liv paa Fugleholmen, ikke et liv paa de andre
øerne omkring heller. Langt, langt derinde laa byen, ikke en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
