Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Det tok til at blaase — det blaaste forfærdelig, gnistene fok
bortover heien; vi kunde ikke staa i læ av baalet, det var som
at staa i et ildhav.
Ja hvis nu ikke folk i byen saa dette, hadde de ikke øine
i hodet. Larseus stupte kraake i lyngen av bare fryd.
Men med én gang opdaget jeg likesom nogen ildtopper
bortover lyngen.
„Lyngen brænder," ropte jeg.
„Hurra," ropte Karsten og Larseus.
Men i samme øieblik var det likesom noget grep mig i
brystet. Jeg blev ræd.
„Nu skal det bli sankthansblus nu," ropte Karsten og pekte
utover lyngen.
„Er du gal — sluk — bare sluk," ropte jeg.
Hele heien bortover var bare lyng, knusktør lyng efter den
lange tørke — lyng, saa langt en saa vidden indover.
Tænk om det tok ild altsammen!
Jeg för bort og trampet i den brændende lyng, slog i lyngen
med en kjep.
„Hjælp mig at slukke da," ropte jeg.
Men gnistene føk omkring, det saa ut som ilden fløi!
Det var gyselig. Nede i gåterne stoppet folk op og saa
opover. Nogen gav sig til at lope. Jeg skulde gjerne ha veltet
mig i den brændende lyng, saa fortvilet var jeg.
Og vinden ulte og blaaste, og gnistene føk os om ørene.
Aa tænk, om hele vidden kom i brand — og kanske hele
jorden brændte — og det var vor skyld. Baalet knitret og
flammet mot den mørke himmel, og det formelig fræste i lyngen.
De øjeblikkene kan jeg ikke beskrive. Jeg tror ikke jeg
tænkte paa nogen ting, bare for rædsel. Jeg trampet og skrek
og løp midt op i den brændende lyng og ropte, jeg vet ikke hvad.
Der kom nogen løpende i halvmørket borte over vidderne,
store, sorte mennesker i fuldt løp.
„Hvad er dette for ulovlighet og fanteri," ropte politibetjent
Midsem, for han var det, og Aleksander Brygga og Kristen
Dilt og mange, mange andre — „det er stor straf og bøter for
slikt — hjælp her, karer."
Hele vort deilige baal blev revet ned i en-to-tre, trampet
ned og slukket. Midsem kommanderte.
Jeg synes jeg hører hans stemme endnu i den sterke blæst
utover den mørke vidden, hvor ilden knitret i lyngen.
Og alt dette var vor skyld!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
