Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
er forresten ikke ganske rigtig, Nibe; for vet dere hvad han
engang gjorde?
Han er altid saa svær til at synge i kirken; da staar han
bestandig opreist og synger i vilden sky. Engang sat jeg i
stolen foran ham i kirken og hadde min flate skindlue paa
hodet. Og tænk, saa la Nibe salmeboken sin oppe paa
skindluen min, likesom det var et slags læsepult. Og jeg turde
ikke røre paa hodet mit, for ellers kunde han gjerne blit
rasende. Og Nibe sang og sang, og jeg sat med salmeboken
hans paa hodet.
Det var nu dengang; men nu stod vi altsaa der paa gaten,
og agtet os ind til ham for at høre om han hadde hvit fløiel
tilsalgs.
„Nei, vi tør vist ikke," sa Karen.
„Jo da," sa jeg, „kom bare — han kan da ikke myrde os."
„Jo, det kan han godt," sa Karen, „han er jo ikke rigtig."
„Pyt, vi er jo fire stykker i følge —"
Nei saa vilde de ikke igjen — pludselig aapnet jeg døren
paa vidt gap, for da maatte vi ind.
Der kom Nibe bukkende og bukkende.
Vi puffet Munda frem igjen: „Har dere hvit —" begyndte
Munda skjælvende i stemmen.
Saa turde vi ikke mer, og tænk, saa løp Karen, Mina og
jeg paa dør i en lynende fart, og smeldte døren igjen efter os.
Langt borte paa hjørnet blev vi staaende. Nei, der kom
ingen Munda.
Du store alverden, tænk at Munda ikke kom ut igjen! Du
storeste — tænk, han myrdet vist Munda!
Vi løp tilbake og lyttet utenfor butikdøren, som fremdeles
var lukket.
Ikke en lyd derinde.
Karen og Mina var aldeles kridhvite i ansigtet.
„Det er din skyld, mor," hvisket de til mig, „Munda er
alt myrdet hun, vist."
Jeg blev saa ræd at jeg visste ikke av mig selv, — og
saa rev jeg op døren med en eneste gang.
Der sat Munda paa en stol midt i butikken med et stort
eple, og Nibe stod med benene overkors og lænte sig til disken
i en flot stilling og konverserte hende.
„Er der mange baller i byen da, mine damer?" konverserte
Nibe og henvendte sig til os ogsaa, idetsamme vi styrtet
lik-bleke ind av døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
