Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
i
jeg turde ikke gjøre det selv; tilsidst begyndte jeg at erte
Karsten, for at faa ham til at gjøre det.
„Fy-y-y for en skam at du ikke tør."
Tilslut blev Karsten vond, og forsikret høit og dyrt at han
nok skulde faa bomuldsdotten ut. Vi var nede i tantes sykurv
og tok en stor saks; med den begav vi os ovenpaa. Jeg tok
plads langt nede i trappen for hurtigst mulig at retirere, hvis
der kom noget alvorlig paa. Karsten ståk saksen ind i
nøkkel-hullet med al ønskelig kraft; men o ve — der sat den fast;
det var komplet umulig at faa saksen ut igjen uten altfor megen
støi. Vi maatte la den bli sittende; da den blev opdaget,
maatte baade Karsten og jeg op paa studerkammeret til onkel
provst, hvor vi fik en lang skjendepræken.
Det var sommeren før dette hadde hændt; nu hadde mor
bedt os være snilde og lydige barn baade mot moster og
grandtante; saa vi kom den julehelg med de bedste forsætter.
Grandtante var nemlig en meget vigtig person der i huset;
var moster menneskesky, saa var grandtante det skam ikke.
Der var dem som sa at hun styrte hele provsten og bygden
og prestegaarden og alt. Hun var stor og svær med sort krøllet
haar og en temmelig stor mave. Der kunde hænde de utroligste
ting ute i verden eller i bygden; tante Kristine paastod at hun
hadde forutset det hele for længe siden.
„Ja ska’ har jeg ikke sagt det," sa tante Kristine. Tante
Kristine var forresten noksaa snild mot os barn; især var
Karsten hendes yndling. Hun hadde saadan grulig moro av
ham fordi han altid overdrev saa svært.
Tante Kristine kunde sitte med det alvorligste ansigt og
strikke og høre paa Karsten.
„Vi har en kat hjemme," fortalte Karsten, „som er den
fæleste kat som findes i byen. Der tør ingen andre katter
komme i vor gaard; for enten saa biter han hodet av dem,
eller saa dræper han dem med en eneste gang."
„Det maa være en fæl kat," sa tante Kristine.
,Ja, og saa stor som den er," sa Karsten; „jeg forsikrer
dig paa at naar du ser den et stykke borte, saa vilde du tro
det var en kalv; — ja der er dem som har trodd det var
en ko."
„Uf a mig, det maa være en fæl by at være i, som der
er saadanne katter i," sa tante Kristine; „det er vel nogen
svært sterke mennesker ogsaa der, kan jeg tænke."
„Ja, det kan du belide dig paa; — der er en mand hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
