Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
hodet nede i spølkummen. Men han svarte ikke et ord paa
det om kaalen. Det er bedst jeg finder madam Polby op selv
da, tænkte jeg, og sprang ut paa løkken.
Døren til uthuset stod aapen, og det ene kaalhode kom
dansende ut efter det andet. Der er hun, tænkte jeg, og hun
er vist ikke i noget godt humør, for kaalhoderne kom med en
viss fart. Jeg kunde nemlig ikke se hende selv, da hun var
længere inde i huset.
Ganske rigtig, der stod hun, uldkappen like ned paa øinene,
og ildrød i hodet; hun kastet ut raatten kaal og var ikke meget
blid tilsinds.
„Jeg skulde ha to kaalhoder, madam Polby," sa jeg, „men
forresten vil jeg bare fortælle Dem det at Deres søn skjelder."
„Jasaa —- hvem har han lært det av, dit hespetræ," sa
madam Polby.
„Ja, det vet jeg ikke," sa jeg, „men jeg skulde ha
kaalhoderne litt snart," sa jeg.
Nei, hun hadde ikke nogen kaal, sa hun, raatne gjorde den,
og kjed var hun av hele greien — og hun solgte ikke kaal
til saadanne som kaldte Karl Johan med pøbelnavner, sa madam
Polby.
„Kalder De Julius Cæsar og Gustav Adolf og Clodevig for
pøbler, De, madam Polby?" sa jeg.
„Hedninger og bikjenavn har vi ikke noget bruk for her i
landet," sa hun, „og nu kan du gaa din vei, for kaal faar du
ikke hos mig, kan du hilse og si."
Dermed gik hun ind i et litet kot og slog døren i efter sig.
Det kan nok hænde at hun slog døren litt haardere i end hun
egentlig hadde tænkt; for hun var ikke blid kan dere vel
skjønne. Og i samme øieblik faldt nøkkelen ut av nøklehullet
— det var et stort, gammelt, slitt nøklehul — ret ned gjennem
en spræk i gulvet, og forsvandt i dypet.
„Nøkkelen faldt i sprækken, madam Polby," ropte jeg.
Madam Polby rusket i døren, tok nogen tak, saa hele
huset rystet.
„Vil du lukke op, og det fort," ropte hun.
„Jeg kan ikke lukke op, for nøkkelen faldt under gulvet,"
ropte jeg igjen.
Tænk, saa trodde hun mig ikke!
„Og det vil du indbilde mig," ropte hun, „nu lukker du
op paa flyende flekken —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
