Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Det hjalp ikke alt hvad jeg sa; hun banket og hamret og
skjendte.
„Jeg kvæles herinde — det gjør jeg — for astmaen min —
aa —"
Det var et bitte litet rum, bare som et skap indi en væg.
„Sæt munden ut gjennem det lille hullet oppe i døren —
saa skal jeg løpe efter en smed," sa jeg.
„Nei, ikke gaa," skrek madam Polby, „jeg tør ikke staa
her alene —"
Du verden, hvad skulde jeg gjøre! Der stod madam Polbys
mund oppe i det bitte lille hullet, saa stort som spunset i en
tønde; indimellem forsvandt munden, og da skrek hun derinde:
„Astmaen — astmaen min —"
„Karl Johan," skrek jeg ute i døren, „nøit dig og kom saa
fort du kan, moren din staar indestængt i kaalkottet —"
Han kom nedover og slæpte benene med sig.
„Er hun kommet ind i kottet, saa kan hun vel komme ut
igjen ogsaa," sa han.
„Nøit dig" — ropte jeg — „hun kan ikke puste, sier hun."
„Isch," sa Karl Johan. Han var ikke noget snild, kan
dere skjønne.
„Du som er saa liten og smal, maa krype under muren og
se at finde nøkkelen," sa jeg, „den ligger ret under gulvet her."
„Gjør det, guldklumpen min," sa madam Polbys mund i
hullet — „aa — aa —"
Tænk, saa vilde ikke Karl Johan krype under gulvet.
„Det er saa fuldt av rotter der," sa han, „jeg tør ikke —"
„Ja, saa faar du springe efter Sefrian smed," sa jeg, „og
det litt fort." Og saa løp Karl Johan.
Men saa hadde jeg saa forfærdelig ondt av madam Polby
inde i kottet, for hun jamret sig saa grulig.
„Jeg skal krype under muren, jeg, madam Polby," sa jeg,
„vær bare rolig —"
„Aa Gud velsigne dig — dette er det værste jeg har været
ute for —" ropte madam Polby.
Og saa krøp jeg under huset. Men det var rædsomt. Det
var saavidt jeg kunde komme frem, det var vaatt og sleipt der
og ekkelt og fælt og flaskeskaar og halm og rotter — uh —
Og jeg krøp og jeg krap. Madam Polby stod og trampet
og skrek hele tiden, forat jeg kunde vite hvor henne nøkkelen laa.
Jeg famlet om i mørket — nei jeg fandt den ikke — der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
