Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Men vet dere hvad det kom av? Jo Marietta var fra
Italien. Like sporenstreks fra Italien var hun kommet. Og
nu skal du høre hvorledes det hang sammen.
For nogen aar siden var hendes far kommet herop til Norge
med lirekasse og apekat og ildrødt halstørklæ og brændende
øine, saadan som alle italienere ser ut, vet dere nok.
Men saa kom han i tjeneste hos en malermester, og saa
blev han malermester selv og tjente mange kroner, og en
vakker dag skrev han efter konen sin og Marietta, som bodde
langt dernede i Italien.
Og nu bodde de alle tre i det store, røde skramlete hus
der høit oppe i Heigaten. Der bodde mange familier i det
store huset, og der var svalganger indvendig til gaarden baade
i første og anden etage. Op til svalgangen i anden etage førte
der en usigelig bråt trætrap. Hele gaarden hang altid fuld
av vask paa snorer, og hele svalgangen ovenpaa stod fuld av
Spenottis malerpotter.
Men naar man lykkelig hadde undgaat baade snorene og
malerpotterne, og hadde klavret sig op ad den lodrette trap,
saa dumpet man ogsaa ind i dagligstuen til Spenotti med en
eneste gang.
Og saa meget rart det var derinde.
Først var det nu lirekassen og apekatten, som endnu levde.
Den var pudsig og liten, med smaa opmerksomme øine.
Forresten var den saa gammel nu at den aldrig gjorde andet end
sitte og loppe sig oppe paa lirekassen. For der sat den hele
dagen, formodentlig syntes den at den hørte til der.
Op efter alle væggene hang der billeder som var klippet ut
av aviser, og julekort og glansbilleder. Men smørtallerkener
stod der paa de besynderligste steder oppe hos Spenotti, og
skeer og gafler i sengene, og madam Spenottis hat hang altid
paa lampen. Ja, naar den ikke var tændt da, kan dere skjønne.
Pragtstykket i huset var en fin, gul plysjes sofa. Den var
altid dækket til med utbredte aviser, og aldrig satte nogen av
familien sig i den.
Men madam Spenotti gik i nattrøie med det sotete, sorte
haar nedover ryggen, og stelte i det lille, trækfulde kjøkken,
hvor nordenvinden stod ret ind bare man aapnet døren, og
sneen føk i bitte smaa faner bortover gulvet.
„Ak, ak, her inge sol i dette land," sa madam Spenotti paa
sin gebrokne maate, „jeg gjerne reise straks, men Spenotti sige
nei — først samle mange penger, og saa gaa hjem. Jeg sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
