Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
til Spenotti, du dø og jeg dø av inge sol, og da vi inge penger
mere trænge, men Spenotti sige nei, — ak, — ak!"
Men Marietta var saa frisk som en liten katunge, hoppet
og danset og lo med kridhvite tænder av alle ting. Hun snakket
forfærdelig godt norsk, undtagen naar hun blev sint, for da
snakket hun italiensk. Rivende fort snakket hun da, og
sten-kulsøinene hendes rullet, og hun fegtet med armene i luften,
akkurat som folk gjør naar de spiller komedie herhjemme.
Men da stod vi og saa paa hende allesammen, for da var hun
saa rar og morsom.
Men Spenotti hadde en malersvend som hette Martin Larsen.
Noget saa trægt og saa somlet skulde dere aldrig ha set. Han
stod bare i porten og halte op i buksene sine og spyttet. Og
alt hvad en spurte ham om, saa sa han bare: „Nai."
„Ak ja," sa Spenotti, „saadan er alle norske mennesker,
der er ikke liv og ikke lyst, de vil ligge i seng og sove hele
dagene alle norske mennesker."
„Langtifra, Spenotti," sa jeg, „de norske vil slet ikke ligge
i sengen bestandig."
Jo, Spenotti vilde ikke gaa fra det. „Ak, ak, jeg kjender
dem," sa Spenotti.
En dag blev jeg buden i selskap til Spenotti. Marietta
kom op til mig og spurte noget hemmelighetsfuldt om jeg vilde
komme ned til dem i eftermiddag. Det skulde ikke være
andre end Martin Larsen og jeg.
Det hørtes forfærdelig lovende. Men det gjaldt at faa lov
av mor.
„Aa ja da," mor trak paa det, „har du lyst til det da?"
Ja forfærdelig," sa jeg, „du vet ikke alt det gilde som er
der, du mor. Først er det nu apekatten som lopper sig, og
saa er der saa mange gipsfigurer, som Spenotti har sat kulør
paa. De har fiolet haar og ildrøde ansigter og er græsselig
rare. Og naar Spenotti er i godt humør, saa synger han og
spiller paa lirekassen —"
Da mor skjønte at det var saa frygtelig meget moro der,
saa fik jeg lov.
Med det samme jeg kom, blev jeg placert midt i den gule
plysjes sofa. Det er altid umaadelig varmt inde hos Spenotti;
men den dag var det kokhett, næsten umulig at puste derinde.
Martin Larsen sat med hænderne i bukselommen tæt op til
ovnen. Spenotti var paa arbeide og var ikke kommet hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
