Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Den Leisner er en pen mand," sa hun, „kom han ikke
herop med fuglen i formiddag — og en lykkefugl sier de
ogsaa det skal være, — og nu staar den paa min kommode."
Det var den første del av historien; men saa kommer der
endnu noget efter.
Jomfru Hansen hadde en stor, gammel paraply; den var
av rutet tøi og tung og svær som en hel kalesche. Alle vi
paa syskolen døpte den for „Gamle-galanten".
Hver eneste søndag gik jomfru Hansen i kirke med
Gamle-galanten, og ellers stod den tyk og bred i en krok paa jomfru
Hansens loft.
Men den dag som det var blit bekjendt i gaten at Leisner
hadde stoppet storken ut til jomfru Hansen, og at den nu stod
paa hendes kommode, — akkurat den samme aften forsvandt
Gamle-galanten. Jomfru Hansen talte ikke om andet i lange
tider. Men den var og blev borte.
Saa blev jomfru Hansen syk. Det var sent paa høsten og
koldt, og jeg gik med varm suppe til hende fra mor.
Og jomfru Hansen laa og saa paa storken paa kommoden :
„Han bragte ikke stor lykke han heller, du."
En dag som jeg sat deroppe, aapnedes døren pludselig, og
der stod Maria Netop med Gamle-galanten i sin haand.
„Ja, jomfru Hansen," sa Maria Netop, „jeg faar ikke ro
hverken nat eller dag, for dem sier nede i gaten at Dere er
saa syk at Dere netop skal dø, jomfru Hansen, og eftersom det
er mig som har tat paraplyen Deres, kan jeg ikke taale at
tænke paa at Dere skal staa frem for Vorherre, og jeg hadde
stjaalet paraplyen Deres — jomfru — og Dere kan gjerne sende
mig i straf — men her er han igjen netop like god — men
jeg blev vond dengangen Dere tok den fuglen som der staar,
for den syntes jeg likesaa gjerne kunde været min — og det
synes jeg endnu," sluttet Maria Netop sin lange tale.
Men jomfru Hansen var saa merkelig blid.
„Det gjør ingenting," sa hun, „jeg trænger vist ingen paraply
og ingen lykkefugl mer heller, saa du kan gjerne beholde begge
dele for den saks skyld. For lykken kommer ikke slik den,
— nei lykken kommer indenfra den," sa jomfru Hansen.
„Ja netop," sa Maria Netop.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
