Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Den saa ut som den var død, og jeg tok den op og holdt
den indi armene mine. Aa, saa stor den var!
Men saa synd, saa synd det var at de hadde dræpt den!
Jeg syntes jeg hørte dens hjerte banke endnu, og den glippet
en gang med øinene.
Vet dere saa hvad jeg gjorde? Jeg la storken paa en sten,
og saa klatret jeg som et lyn bort dit guttene stod.
„Gi os storken," ropte Severin.
„Ja du kan indbilde dig at du skal faa den," sa jeg og saa
gav jeg ham en ørefik — ja det gjorde jeg — rigtig en kladask
ørefik — „og du skal komme i straf," sa jeg, „og jeg skal gaa
like og klage paa dig med en gang," sa jeg, „du skal i stor
straf," sa jeg.
Og saa klatret jeg tilbake og tok storken med mig nedover
til Leisner og jomfru Hansen og Maria Netop.
Og guttene piltet væk.
Men da jeg var kommet ned, var storken ganske død, og
ikke spor av liv i den mer.
„Ja," sa Leisner, „det er ungdommens fordærvelse — jeg
saa du karnøflet den slubberten, og det hadde han godt av,
— men dette nydelige dyr fortjener at stoppes ut, — og siden
den befandtes paa Deres grund, jomfru Hansen, maa den vel
regnes til Deres eiendom —"
„Nei, han sat rigtignok paa min grund," sa Maria Netop.
„Damerne faar avgjøre den ting," sa Leisner, „jeg gjør mig
en fornøielse av at stoppe den ut."
Saa kan dere tro der begyndte en dividering mellem jomfru
Hansen og Maria Netop, for begge to vilde ha den.
Ikke for det jeg tror Maria Netop vilde ha den andet end for
at sælge den ; men jomfru Hansen vilde ha den fordi den var
en lykkefugl, det skjønte jeg godt.
Alle de dage som Leisner stoppet fuglen ut, var Maria
Netop og jomfru Hansen uvenner, og jomfru Hansen snakket
om storken hver eneste dag paa syskolen.
Saa en dag som vi kom paa syskolen, stod storken utstoppet,
og stod paa jomfru Hansens kommode.
Den stod akkurat som den hadde staat oppe i heien —
men du, hvor trist jeg syntes det var at se den oppe i det
lille kammer paa jomfru Hansens kommode mellem
fotografirammer og porselænsmænd. Men det turde jeg ikke si til
jomfru Hansen naturligvis. For hun var saa blid som hun
ikke hadde været paa længe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
