Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Og saa meget blod som han maatte ha i næsen sin. For
han hadde bare vridd næsen hans én gang rundt — og isch
som han blødde!
Det var rent leit. Og jakken hans kom der en stor spjære i.
Og fiskesnøret hans gik i stumper og stykker, for det hadde
han jo hat i haanden ogsaa. Det var forresten et fille snøre,
men det var merkelig al den fisk han fik paa det allikevel.
For han maatte jo fiske til moren sin hver dag, fordi de
var saa fattige. Folk sa at de spiste fisk morgen, middag og
aften hjemme hos Tellef.
Isch, det maatte være væmmelig. Det var ingenting som
var saa ekkelt som naar han var rigtig sulten og kom hjem
fra skolen og ropte i kjøkkendøren: „Hvad skal vi ha til
middag?" Og saa Olea kokke sa: „Tosk."
Den torsken kunde de saamen gjerne ha for ham. Den
kunde være saa krøllet den være vilde, som alle gamle folk
likte saa godt, saa var det vond mat. Og tænk, saa spiste de
ikke andet nede i stuen hos Tellef. Ha, ha!
Forresten hadde Tellef klort ham stygt paa kindet ogsaa.
Det gjorde svinagtig vondt — en lang flenge — uh!
Men nu kunde da han og alle de andre se hvem som var
sterkest. Saa blev han da fri for alt det skryteriet om Tellefs
muskler.
— Forresten maatte det være ustyrtelig gildt at være saa
sterk, at en f. eks. kunde jule op alle mennesker — ja, han
mente naturligvis alle gutter, om han hadde lyst til det. Ikke
for det, han hadde ikke netop lyst til at jule op alle mennesker,
men bare det at han hadde kraften til det, om det trængtes.
Og saa kunne løfte de tyngste ting i strak arm!
Han hadde hver dag hjemme stor gymnastisk opvisning med
spisestustolene i strak arm. Nu klarte han dem briljant.
Derfor hadde han rigtig tænkt i det sidste at han vilde begynde
at øve sig i at løfte søstrene sine i strak arm ogsaa. Begynde
med den mindste, og litt efter litt kunde han kanske orke den
største. Forresten kanske han ikke klarte Asta, endda da —
for hun var for tyk. For slik som den jentungen spiste!
Men saa væmmelige som de var. De skrek jo bare han
rørte ved dem.
For hvad hændte der ikke i middagsstunden igaar, hvad
hændte der ikke da?
Han hadde bare ganske uskyldig og pent tat Dagny, og
vilde prøve om han ikke kunde holde hende i strak arm i to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
