Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Gaa stilt, Jan! Luk dørene pent, Jan! Du har vel tørret
vel av føtterne, Janemand!
Tænk saa kaldte hun ham Janemand ogsaa. Det var rent
ut væmmelig. Hvad hadde hun med det? Det var han
sandelig vokset fra for længe siden, og ingen kaldte ham det
længer heller uten netop hun. Det var maate paa ogsaa. Nu
fyldte han ti aar om fjorten dage — nei om tolv dage — ja
akkurat om tolv og en halv dag. Og da var han sandelig for
stor til slikt.
Kanske frøken Meling kunde svæve i luften hun, siden hun
trodde at en ikke blev sølet paa benene den lange veien
her-utover. Han vilde sandelig spørre hende idag om hun svævet.
Hun saa ikke saa letvint ut heller.
Alle gulvene paa Kongsgaard var forresten blanke som et
speil. Mor sa at de var bonet. Inderlig godt at de ikke hadde
bonede gulver hjemme. For det maatte da være et orke at
passe paa det. Naar han og Asta lekte sidsten rundt
spisestu-bordet f. eks. Du aa du, da kom der mange striper i
gulvet da.
Det er fælt ogsaa at fine folk skal ha det saa fint — jeg
vilde bli fælt kjed av slik finhet jeg.
Men skrækkelig ekkelt var det at fiskesnøret til Tellef røk
itu igaar. Og jakken hans ogsaa.
Det var saa leit saa, for Tellef hadde ikke mere end den
ene jakken heller. Men naar Tellef var saa lumpen og ståk
ham bak, saa, —
„Ja vi elsker dette landet" — han plystret næsten hele
verset høit og skarpt.
Saa tok han pludselig paa sprang, og sprang i ett like til
den store porten som førte ind til parken paa Kongsgaard.
— Det var rart ogsaa, det blev likesom saa højtidelig med
det samme en kom indenfor den porten. Alle trærne var saa
gamle og ærværdige og brede i kronen, der var ikke en pinde
i græsset nogen steder, og alle gangene var raket fint bestandig.
Alle mennesker sa at onkel Isac var forfærdelig rik. Men
hvorfor gik han bestandig og saa ned i jorden og likesom
grublet saa svært?
Hvad i alverden er det han grubler paa, som har det saa
svinagtig godt da! Baade ridehest og lystyacht. Og ridehesten
er over halvblods, næsten fuldblods, det sa dyrlæge Jakobsen
selv forleden dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
