Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Det var anderledes med far, naar han var i daarlig humor
og sat i sofakroken og grublet.
Og mor sa at far var i daarlig humør for pengesorger, og
at vi maatte være svært forsigtige med penger.
Isch — hvorfor maatte nogen være saa forsigtig med
penger, og nogen ride paa halvblodshester.
Og nogen spise bare fisk, baade til morgen, middag og
aften.
Uf, at han skulde, rive itu det fiskesnøret til Tellef ogsaa —
„Ja vi elsker dette landet" — sterk plystring.
Han stanset pludselig op. Tænk, han plystret i den
højtidelige parken paa Kongsgaard. Bare ingen hadde hørt det,
det var nok bedst at gaa stilt og pent her.
Bare nu ikke ogsaa den sinnataggen „Drott" kom farende.
Den bikjen likte han ikke. Ikke for det, han var ikke ræd
den, langtifra, men den var saa ekkel, den bikjen. Forresten
— kanske det var likesaagodt at gaa hjem igjen med det samme.
Han blev staaende og sparke et dypt hul i havegangen.
Nei, igrunden trængte han skrækkelig en krone idag. — Han
tok tilbens opover haven. Og Jan Bluhme smat ind av den
store indgangsdør paa Kongsgaard.
Forhallen var stor, gik gjennem to etager, og gulvet var
rutet sort og hvitt av sten. Her behøvde en da sandelig ikke
at være saa fin paa benene. Men du verden, der var frøken
Meling sandelig alt.
„Naa, er det dig, Jan — var det noget særdeles?"
Der kan en bare se hvor ekkel hun er, tænkte Jan, at
spørre slik — om det er noget særdeles.
„Nei da, jeg vilde bare hilse paa onkel Isac, det er saa
længe siden jeg var her."
„Længe siden — jeg synes du var her i forrige uke jeg."
„Det var jeg slet ikke."
»Ja> jeg vet ikke om herren er saa frisk idag at han vil
tale med dig — jeg skal høre."
Der stod Jan Bluhme. Aa gid, hvor væmmelig den frøken
Meling var! Ja, om hun endda bød ham ind paa pleskener og
stivt syltetøi idag, som det kunde hænde hun gjorde, saa skulde
hun være blaa for at han vilde ha noget av hende. Aldrig
i evighet!
Der var frøken Meling igjen. „Jo da — du kan gaa ind,
men du har vel tørret godt av dine føtter, og luk dørene stille,
og sit der ikke saa længe at du trætter ham."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
