- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / III. Lille Jan Bluhme. Kongsgaardgutten. Paul og Lollik /
9

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9

Det var akkurat som det skulde være frøken Melings onkel
og ikke hans, Jan Bluhmes. Men det kan du være blaa for,
Melinga, han er min onkel og ikke din. —

Jan Bluhme gik overordentlig stille og pent med luen i
haanden indover de bonede gulver. Først en liten forsigtig
banken paa onkels dør, saa en sterkere.

„Kom bare ind, gutten min."

Jan Bluhme bukket, saa han stod aldeles i en bue.

Graahaaret, fin, med de vemodige øine og de lange hvite
hænderne sat onkel Isac der i den store, utskaarne eketræstol.

„Goddag, goddag, det er snildt av dig at du kommer herut

til mig."

»Ja, jeg syntes det var saa forfærdelig længe siden du hadde
set mig nu."

„Ja, det er sandt det — du har det vel ellers travelt om

dagen?"

„Ja, forfærdelig — nu skal vi ut og fiske iaften."

„Ja, jeg mente jo egentlig paa skolen."

„Ja, jeg er naturligvis paa skolen, kan du vite."

„Du er flink gut vel?"

„Aa ja, jeg er ikke værst — jeg er ikke av de bedste, men
ikke av de værste heller."

„Men du skulde være av de bedste, Jan Bluhme."

Der blev en liten stilhet. „Men det er saa vanskelig at
være den flinkeste, onkel Isac" — med et undskyldende smil.

„Ikke naar man er flittig, Jan Bluhme."

Jan Bluhme fik pludselig meget travelt med sit eget
sko-baand. Han var svært rød da han kom op igjen.

„Uf, saadanne skobaand er ekle."

„Hvorledes lever dine søstre?"

„Jo da — svært godt."

„Min guddatter Dagny blir vel stor nu?"

„Du aa du, ja hun er saa tung at du kan ikke tro det —
men jeg tror jeg kan løfte hende allikevel i strak arm —
aldeles strak arm —"

„Men kjære Jan, du forsøker da vel ikke at løfte barnet i
strak arm, som du sier?"

„Jo, det gjør jeg rigtignok, men du skulde bare vite hvor
svinagtig lumpen den ungen er du — slik som hun brøler for
ingenting —"

„Ja, men der kan jo ske en stor ulykke, du kan jo slippe
hende —"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/3/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free