Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Og alle mennesker var vonde — nei nu maatte han be til
Gud, for alting var saa leit saa.
„Fader vor, du som er i himmelen — helliget vorde dit
navn —"
For mor sa altid det, at naar det var noget som var leit,
saa skulde han be til Gud —
Der ropte far:
„Jan!" — og stemmen var sterk og vond.
Og saa begyndte Jan Bluhme at stortute oppe i træet.
Og der fislet Even i skjulet:
„Han Jan sitter i epletræet og graater saa fær’t" —
Der var far og mor og alle søstrene under træet.
„Kom øjeblikkelig ned," sa far.
Saa klavret Jan Bluhme storbrølende ned av træet. Han
hadde næsten ikke naadd jorden, før far tok ham i skulderen,
et skrækkelig fast tak, og paa den maate avancerte de ind i
huset.
— — — Idag hadde far været grovere til at slaa end
han nogengang hadde været — hu—hu—hu hu — det gjorde
saa vondt saa —
Han sat ute paa græsbakken og grov i mulden og hikstet.
Der var mor ved siden av ham.
„Har du bedt Gud om forladelse for saa ulydig du har
været idag," sa mor. Hun var svært alvorlig.
„Ja, jeg har bedt halvten av Fadervor" — han hikstet igjen.
„Det var godt det, Jan, saa maa du be far og mor ogsaa
om forladelse — "
Der kom en brun, jordet haand bort i mors.
„Om forladelse."
Saa kjendte han mors haand paa hodet sit.
Og det var merkelig hvor den haanden trøstet!
Det var likesom ingenting som var leit længer. Mor var
snild.
–„Tænk, at du turde gaa ned fra loftskammeret, naar
mor hadde sagt du skulde sitte der," sa Asta siden.
„Men jeg sat jo paa kvisten oppe i epletræet ogsaa," sa
Jan Bluhme overlegent.
„Gid!" sa Asta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
