Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Han rev av sig klærne. Der stod mor i døren.
Der var en bred vaat stripe i gangen nedenunder, opover
trappen, bortover loftet helt til Jans dør.
Og mor var blit saa livende ræd! Hvad var det som var
skedd!
Der stod Jan Bluhme spilnaken, med et umaadelig
skyldbevisst ansigt.
Jan — Jan — hvad er dette?"
„Det var bare en fillesnekke som kom iveien for os —"
„Herregud, fortæl —"
„Jeg druknet altsaa ikke," sa Jan Bluhme.
Tænk saa smilte mor næsten litt. Og det var skrækkelig
trøstefuldt, det at mor smilte. Saa hjalp hun ham med tørt tøi:
„Men det er bedst du sitter heroppe paa kvisten og tænker
dig om til far kommer," sa mor.
Uf tænke — der findes ikke noget værre end at sitte alene
og tænke — jeg gad vite om mor vilde like at sitte alene paa
en kokhet kvist og tænke, jeg —
— Onkel Isac paa Kongsgaard, han tænkte han. Og saa
trist og sørgmodig han saa ut bestandig, bare av al den
tæn-kingen.
Det var væmmelig at sitte og tænke, og ingenting hadde
han at gjøre heroppe heller — nei, han vilde krype op i
eple-træet nede i haven han — mor hadde jo sagt han skulde
sitte paa kvisten, og der sat han jo ogsaa paa en kvist!
Som et lyn var Jan Bluhme nedover trappen og oppe i
epletræet. Ikke et liv hadde set ham.
— Det var noget andet at sitte her end paa det kjedelige
loftskammeret! Han saa briljant al ting ogsaa herfra, og ingen
hadde idé om at han sat her.
Her vilde han sitte naar fiskerne kom — naar far kom
hjem ogsaa — for far var grov til at slaa naar han var vond —
Han vilde sitte her i hele nat ogsaa, bare gaa ned naar alle
hadde lagt sig, og faa sig noget mat —
Der opdaget Even i skjulet ham. Han pekte og ropte: Jan!"
Jan Bluhme truet oppe i træet:
„Tier du ikke stille, skal du faa saa meget juling —"
Men Even i skjulet blev staaende og kikke gjennem gjærdet.
Og der kom far hjem. Og fiskerne var ute i gangen paa
den anden side huset, aa du, de hørtes sinna — og far hørtes
svært alvorlig — og det var fær’t at sitte her og være saa
træt i armen av at holde sig fast i den grenen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
