Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Han hadde en hvit lugg ned i panden Even i skjulet, og saa
fuldt av fregner at den ene ikke bidde paa den anden. Og
sand og jord hadde han allesteder like til ind i ørene.
„Den store dundra der langt ute," sa Even, „hende vil vi
ha." Det var en gammel ærværdig krabbe, som hadde ligget
klemt ind mellem to stener hele tiden.
Og de hængte hyssingen med stenen fristende nær den
gamle krabben. Krabberne pleier bli ærgerlige over slike
stener som svinger over dem, ser dere, saa hænger de sig fast i
dem og klamrer sig til dem og — vips er de oppe.
Men den gamle krabbe hadde vel set for mange slike
stener i sit liv, den laa murende stille, bevæget ikke en klo
engang.
„Naa gamla," opmuntret Even.
„Hu er død," sa Jan.
„Hu er ful, get," sa Even.
„Skal jeg pirke hende frem med en kjep?" foreslog Jan.
Saa var der ingen kjep at finde, saalangt de end sprang.
Men derborte i sejlkutteren laa den nydeligste baatshake.
„Jeg tar den, jeg," sa Jan Bluhme og jumpet ombord i
„Maaka".
>Jeg vf pirke henner væk," sa Even.
„Nei jeg vil," sa Jan.
De var uvenner om det en lang stund.
„Det var da mig som tok den vel," sa Jan Bluhme.
Ja, saa skulde de pirke efter krabben hver sin gang.
Men krabben leet ikke paa sig engang, laa som den var
spikret fast nede i sandbunden.
„Vil du væk, bedstemor."
Ivrigere og ivrigere blev Jan Bluhme. Han var langt utover
den ene planken som ståk utover sjøen, nu —
Even opmuntret: „Længer ut da, get — naa leer’a paa
sig — længer ut —"
Plump — der laa Jan Bluhme og baatshaken i sjøen!
Aa — saa ræd han blev. „Isch — tisch" — baatshaken
maatte han slippe for at svømme de par svømmetakene ind til
bryggen. Der klavret han sig op.
„Isch, saa vaat jeg blev," sa Jan Bluhme, „berg baatshaken
da," skrek han, for der laa den og fløt like utenfor bryggen.
Nei, Even i skjulet kunde ikke berge baatshaken — ingen
baat var der jo — saa maatte Jan Bluhme paa sjøen igjen og
svømme med den tillands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
