Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
var rent ut et mirakel. For naar han var tæt i næsen og
forkjølet, var det sandelig ingenting at være vigtig av.
Men frøken Jørgensen hun var evindelig tæt hun, og
ustyrtelig vigtig. Bare næsen paa hende var vigtig med brede
næsebor, som hun videt ut.
Og saa lot hun som hun visste alting mellem himmel og
jord. Og naar han spurte hende om noget, sa hun næsten
bestandig:
„Spør ikke saa ubegavet da."
Men en ting vilde han gjøre naar far og mor var reist, det
skulde være skraasikkert ogsaa det. Han vilde tatovere
forbokstavene sine paa haanden, og kanske et hjerte opover armen
ogsaa, slik som Tellef hadde.
Det var knakende kjækt det!
Det kunde godt hænde at mor vilde bli glad naar hun kom
hjem og saa et nydelig blaat hjerte paa armen hans. Ikke for
det, Jan Bluhme var ikke rigtig sikker paa om mor vilde bli
glad heller, men det var nu gjort da. Forresten skulde det
jo være under trøieærmet, saa ingen saa det. Det var bare
saa morsomt at vite at det var der.
Far og mor reiste klokken elleve om formiddagen. Aldrig
saa snart var de reist, før Tellef, som hadde staat og kikket
oppe bak hønsegaarden siden klokken var ni, viste sig midt
fremme paa gaarden.
Jan Bluhme hadde nogen hemmelighetsfulde erender inde
paa fars kontor og i mors syskrin, og dermed tok de begge paa
sprang opover heien, indover der hvor furutrærne vokste tættest.
Det gjaldt at finde et ubemerket sted hvor de kunde sitte i ro.
Der slog de sig endelig ned, og tusch og en stor synaal
kom i en fart for dagens lys. Først blev haanden gnidd
tilstrækkelig ind med tusch.
Saa begyndte operationen.
Vil du ikke ha hjerte paa handa da," foreslog Tellef.
Nei, Jan trodde det var bedst at ha hjertet paa armen,
men J. B. og punktum paa haanden.
Gid, saa vondt det gjorde!
„Er du gal, gut, saa dypt du stikker."
„Gir du dig for saa litet da," sa Tellef og ståk endda
dypere.
Saa svinagtig vondt det gjorde ogsaa!
Jan Bluhme bet tænderne sammen — han skulde nok ikke
gi sig, saa vondt det end gjorde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
