Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Tellef ståk og ståk, og blodet silte, men Jan bet tænderne
sammen endda tættere, ikke en lyd kom der over hans læber.
Engang fik han taarer i øinene næsten, saa vondt gjorde det.
Men heldigvis saa ikke Tellef det — han bare ståk og ståk
han —
For ingen skulde komme og si at Jan Bluhme tutet for
saa litet.
Nu var det bare punktumet igjen. Jan gjorde et litet
svakt forslag, om en ikke likesaa gjerne kunde sløife det.
„Er du gær’n du," sa Tellef, „du kan da vite der maa staa
et punktum efter J. B. — ellers kan jo ingen skjønne at det
er et navn engang."
„Ja, men punktum efter hjertet paa armen vil jeg ikke ha,"
sa Jan Bluhme pludselig meget bestemt.
„Nei, det er ikke saa nødvendig netop at ha punktum efter
hjertet," mente Tellef.
Endelig var operationen færdig. Det sidste stik var rigtig
ekstra dypt, likesom til en avslutning.
„Au," skrek Jan i vilden sky, „det er lumpent av dig at
stikke saa dypt."
„Nu staar det i evighet," sa Tellef og gned haanden ind
med tusch igjen.
Hadde jeg visst hvor vondt det var, hadde jeg ikke gjort
det, tænkte Jan. Men det skulde Tellef være blaa for at vite.
Men græsselig gildt var det nu, naar det var gjort — han
kunde ikke faa øinene fra haanden. Den begyndte forresten at
bli vond, og hovne gjorde den ogsaa!
,,Men ialverden Jan, hvad har du gjort din haand?" sa
frøken Jørgensen ved middagsbordet.
„Ingenting." Jan gjemte haanden under bordet.
Men frøken Jørgensen tok haanden frem med magt: „Men
du er jo blit stukket av et giftig insekt, barn," sa frøken
Jørgensen forfærdet, „her maa gaa bud efter doktoren
øjeblikkelig."
Nei, Jan Bluhme trodde slet ikke at han var bitt av et
insekt.
„Du er blit stukket," sa frøken Jørgensen kort og bestemt.
Hun var gyselig forstoppet i næsen idag.
Hvor godt at hun ikke ser hjertet under trøieærmet, tænkte
han og saa uhyre uskyldig op paa frøken Jørgensens brede
næsevinger.
„Nei, jeg tror ikke jeg er bitt," sa Jan igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
