- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / III. Lille Jan Bluhme. Kongsgaardgutten. Paul og Lollik /
46

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Jan Bluhme var glad han kom sig ut i haven til Tellef
igjen. Der blev hele eplehaugen under stikkelsbærbusken meget
omhyggelig delt — for tante Grenertsen kunde ikke se dit fra
sit vindu.

Og saa begav de sig langsomt hjemover, busserullene var
blit betydelig tyndere efterhvert.

„Naa hvorledes gik det saa med eplehøstingen hos tante
Grenertsen?" spurte mor.

„Jo da — svært godt."

„Fik hun mange epler?"

„Aa ja — det var nu mange støtte da."

„Men dere var vel forsigtige naar dere plukket dem."

„Ja svært, vi rystet i en kurv — og de som blev støtte,
skulde vi ha, sa tante Grenertsen."

„Jasaa — men hvormange fik tante Grenertsen da?"

„Aa."

Fornyede opfordringer fra mors side for at faa vite
hvormange epler tante Grenertsen fik.

„Hun fik mange — otte svære epler — og de seks var
ikke en støt paa engang."

„Men stakkars tante, fik hun ikke mere end otte, og hun,
som er saa glad i epler — hvorledes kunde det gaa for sig,
der var meget frugt paa træet?"

„Ja det var merkelig at det ikke var flere — men ingen
epler vilde falde i kurven, men utenfor vilde de alle falde
og saa støtte de sig — og saa spiste vi dem da, ser du, mor."

„Sandelig har jeg ondt av tante Grenertsen for dette," sa
mor, „jeg maa se til at finde paa noget godt at sende hende
til erstatning — det var ikke pent av dig dette, Jan — slet
ikke — tante Grenertsen, som er saa ensom og har det saa
smaat."

Jan glippet svært med øinene. Han begyndte at bli lei av
sig. Tænk at tante Grenertsen var saa glad i epler! „Stakkar",
hadde mor sagt.

Pludselig for han paa dør. Kanske Tellef hadde nogen
epler igjen. For det var ikke et eneste kjernehus igjen av
hans egne.

Aa langtifra, de hadde spist epler allesammen hjemme hos
Tellef.

Hvor væmmelig det var at tante Grenertsen netop skulde
være saa glad i epler ogsaa, stakkar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/3/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free