Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
„Her skal du faa julepresent," sa Jan —- „det skal hænge
paa væggen, saa du kan se det, Jeremias, — er det ikke pent?"
„Jo, det var fine greier det —"
„Gjort det selv altsammen," sa Jan med selvfølelse.
,Ja, du kan nok det, du," sa Jeremias beundrende. — Der
blev slaat en spiker op ved siden av den gamle sølvklokken
over sengen, og der blev det hængt med det samme.
„Gud vil ingenlunde slippe dig," læste Jeremias, og den
gamle krokete finger fulgte den skjæve linje •— „der er balsam
i de ordene, Jan Bluhme."
Gamle folk er rare, tænkte Jan, for balsam er noget som
brukes for saar, det visste han godt.
Men der laa Jeremias og sa at der var balsam i den ene
linjen: Gud vil ingenlunde slippe dig!
„Ja," sa Jan Bluhme, for han skjønte at Jeremias ventet
et svar.
Det hang sandelig pent der paa væggen !
„Hvorledes gaar det med vedhuggingen hos dere til helcen
da?" sa Jeremias.
„Udmerket godt," sa Jan —, men saa kom han til at tænke
paa at Jeremias kanske syntes det var leit at det gik like godt,
enten han stod der ved huggestabben eller ei — „mor synes
de hugger for grov ved forresten," la han raskt til.
Jeremias blev synlig oplivet: „Ja, er det ikke det jeg altid har
sagt," sa han, „veden skal være let og behagelig og koket—"
„Ja," sa Jan Bluhme. Han er saa svær til at bruke
fremmede ord, Jeremias, tænkte Jan.
„Glædelig jul da, Jeremias."
„Tak og ære — det blir ikke ensomt naar jeg har det der"
— og den krokete finger pekte op paa den lille brune rammen
med den røde hempe.
Saa begav Jan sig paa vei til Kongsgaard. Det store
kræmmerhus med dadler tynget i den ene jakkelomme, for det vilde
han svippe indom Tellef med paa tilbakeveien, og den anden
jakkelomme struttet svært av rammen.
Og det var stilt og fint og høitidelig paa Kongsgaard, som
det pieide. Frøken Meling var i byen, og onkel Isac var syk
og laa tilsengs. Efter nogen betænkning sendte Jan Bluhme
rammen med juleønsket ind til ham med tjeneren. Den fine
tjeneren i sort snipkjole som altid gik med sølvbret i haanden.
Om onkel Isac bare skulde ha havregrøt, saa fik han den paa
sølvbret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
