Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 5
Og der svingte den Hotte nye vognen paa Kongsgaard ut
av porten, Qværnström sat paa bukken, mustasjerne hans
stod endda stivere ut i luften end de pieide, han kastet ikke
et blik paa Jan Bluhme engang dernede i støvet paa veien.
Du, hvor stram Qværnström var idag. Og bak i vognen
sat frøken Meling, onkel Isacs husholderske, med mange
tve-haker og en stor hvit fjær paa hatten, som viftet op og ned.
Men ved siden av frøken Meling bak i vognen laa en rar
pakke, det var mange gule stænger som var bundet sammen.
Monstro hvad det var for noget?
Jan Bluhme tok hatten av og hilste pent. Qværnström saa
bare ret ut i luften og lod svøpesnerten falde let bort paa
hesten, men da frøken Meling opdaget ham, blev der et leven.
„Der er han jo — stans, Qværnström — stans da — Jan
Bluhme — Jan Bluhme —," ropte hun og sat aldeles vrængt
i vognen.
„Det er jo dig jeg reiser ind til," ropte frøken Meling, „jeg
har jo faat brev fra herren om at du skal ha denne
fiskestangen, den blev kjøpt til dig igaar."
Jan Bluhme stod saa liten nede i veistøvet. Hans næse
var umaadelig fuld av fregner, og pullen og skyggen paa
straa-hatten hang ikke sammen paa den ene side. Ut gjennem det
hullet stod en dusk mørkebrunt haar. Den blaa og hvitstripete
bluse hadde en bekklat midt paa brystet; men da Jan Bluhme
meget godt visste det om bekklatten, holdt han en liten brun
haand over den, mens han saa op paa den mægtige frøken
Melings tvehaker.
„Se her — vil du ha den med en gang — rent ut sagt,
kan jeg nu ikke fatte hvad en slik en som du skal med en
slik nydelig fiskestang — jeg vil ikke engang si hvad den
koster —- dyr er den, det kan du være forvisset om — ja
kanske du vil kjøre med til byen igjen, skjønt du er jo
græsselig støvet, og skidner til vognen."
Jan Bluhme saa forventningsfuldt op paa hende — kanske
han var for skidden.
„Aa nei, kom da," sa frøken Meling naadig.
Der sat Jan Bluhme. Det var yderlig sjelden han fik den
ære at kjøre i Kongsgaardvognen. Fordi baade Qværnström
og frøken Meling var saa vrine. Og onkel Isac kjørte jo aldrig,
stakkar.
Saa viste frøken Meling ham hvorledes han skulde sætte
fiskestangen sammen. Du — hvor evig lang den blev!
5 — Ditken Zwilgmeyer. Ilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
