Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6ö
Jan Bluhme salte den ret op i luften som en flagstang og
straalte i ansigtet.
„Har onkel Isac vondt i hjertet?" spurte Jan, han tænkte
paa at fortælle det om parafinen.
„Rike folk har vondt alle steder," sa frøken Meling kort,
„sit rolig, ellers skal du ut av vognen."
Jan Bluhme sat murende stille i to minutter; men saa kjørte
de netop forbi det store lindetræet nede i svingen, og da maatte
han jo absolut reise sig op og se hvor langt han kunde række
med fiskestangen op i træet.
„Nei," ropte frøken Meling, „det er bedst du kommer ut
før der sker en ulykke." Vognen blev stanset, og Jan Bluhme
med sin fiskestang ekspedert ut med en viss fart.
„Tak for kjøringen og stangen," bukket Jan Bluhme.
„Øh," sa frøken Meling. Qværnström snudde sig ikke
engang mot ham; og der kjørte de.
Saa tok han paa sprang og stormløp hjemover —- du store
alverden, hvor forbauset de vilde bli hjemme over en slik
nydelig stang.
Hele huset maatte beundre den, far og mor og søstrene og
pikerne — men ingen maatte komme nær den eller røre den
uten han selv. Dagny satte endda en liten rød, vaat finger
paa den, men da blev Jan Bluhme rød i toppen.
„Er du gal — du ødelægger den jo komplet," ropte han.
Den lille røde, vaate finger blev hastig trukket tilbake. Men
saa var det jo det leie at stangen var altfor lang til at opbevares
paa hans værelse.
Der var jo skraatak der, og bitte litet var det ogsaa.
Græsselig vanskelig var det at holde det ordentlig deroppe,
forresten, saa litet det end var. Gulvteppet foran sengen altid
i én tul; og papirbeter og skøiter og buer og piler og støvler
og sko utover gulvet. Forholdsvis litet paa bordet og
kommoden, men paa gulvet fandtes ikke en bar plet.
„Saadan som her ser ut," sa mor bestandig.
„Ja det er bare naar jeg læser det," sa Jan Bluhme.
Merkelig nok kan ikke mor forstaa at alting behøver at
ligge utover gulvet fordi om han læser — men fiskestangen
var det plent umulig at faa rum til deroppe. For han vilde jo
ikke ta den fra hinanden igjen, naturligvis.
Naa ja, saa fik den staa paa verandaen inat.
Naar bare ikke nogen tok den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
