Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
op en stor æreport, og den var nydelig med onkel Isacs navn
i guld. — Jan Bluhme maatte tænke paa porten til paradisets
have — naar han kikket op til huset nede fra alléen, saa der
saa dødt ut med hvite gardiner nedrullet over hele huset, Drott
gjødde ikke engang, og ellers saa grov som den hunden var
til at gjø! Aa, hvor det var græsselig sørgelig at onkel Isac
ikke levde mere. Hvor rart at mennesker blev væk med en
eneste gang, og saa snakket ikke folk mere om dem. For
hvem snakket f. eks. mere om Marthe Fykop, hun som stelte
for Jeremias vedhugger? Hun som døde i vinter. Ikke et
liv! Jeremias laa endda tilsengs den gangen; men han hadde
bedt Jan Bluhme om han vilde følge hende til graven, for hun
hadde altid snakket om det at det maatte være saa gildt at ha
stort følge. Derfor hadde Jan Bluhme og Tellef fulgt hende;
men paa kirkegaarden var det saa leit at staa ved graven;
derfor stod Tellef og han borte ved gjærdet. Men de hadde da
været der begge to.
— Endelig kom da den dag onkel Isac skulde begraves.
Der kom hester og vogn fra Kongsgaard for at hente far og
mor og ham. Hestene var saa fine; de kneiste med hoderne
op og ned og skrapte med benene i marken.
Du, hvor alle guttene som hang paa gjærderne og oppe i
trærne, glodde da de kjørte forbi. Hele veien var ganske sort
av mennesker, mange steder var der strødd bar, og flag var
der alle steder. — Tellef flaget med et syttendemaiflag
uti-gjennem takgluggen, han!
Nu kunde vognen næsten ikke kjøre, saa pakfuldt var det
av mennesker. Tænk, alt dette var for den stille onkel Isac!
Der svingte de ind i Kongsgaardsporten. Det var likesom
endda mere højtidelig stille under de store lindetrærne idag,
og der var strødd tykt med granbar helt til indgangsporten, og
oppe ved huset var der atter en æreport, som der stod „Tak og
Farvel" paa.
Og sort av mennesker under de grønne trærne alle steder.
Men saa stille, saa stille!
Inde i den hvite sal stod onkels kiste. Den var bare som
en stor haug av roser, og bortover gulvet laa der tykt av
kranser. Og der var alle onklerne som var kommet til
begravelsen ; onkel admiral i uniform, og onkel ritmester i uniform, og
onkel konsul i uniform. Og fuldt op av sortklædte tanter.
Og fætter Didrik som var kadet, i uniform.
Og der var frøken Meling ogsaa med stort hvitt lomme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
