Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
tørklæde. Og stapfuldt ut gjennem de andre værelserne av
herrer fra byen og folk fra bruket; Jan Bluhme saa bare hode
ved hode naar han saa nedover. Han holdt sig ved siden av
far, Jan Bluhme, for det var saa forfærdelig højtidelig.
Først sang de allesammen ut gjennem de store værelser,
som et dæmpet brus ut i sommerdagen gjennem de aapne
vinduer. Saa talte presten:
En kunde være saa høit tilveirs en vilde, og saa rik en
vilde, og betyde meget i verden, sa presten, saa kom der den
dag da vi alle maatte banke paa himmerikes port. Og den
mand som nu ligger her, han visste hvad det vilde si at banke
paa hos Vorherre, derfor var han ogsaa kommet indenfor.
Netop, tænkte Jan Bluhme, akkurat.
Saa talte presten om hvor snild han hadde været, onkel
Isac. Alle de mennesker han hadde hjulpet, om det varme
hjerte og den aapne haand, hvem mindes ikke al den hjælp,
alle de uventede gaver dette rike hjerte gav i overflod.
Fiskestangen — tænkte Jan Bluhme.
Presten talte længe, og alle tanterne graat, men ikke onkel
admiral, for Jan Bluhme stirret paa ham hele tiden. Og der
kom saa mange og la kranser paa kisten at det aldrig tok ende.
Jan Bluhme blev rent træt av at staa saa murende stille.
Der gik de med kisten, ut gjennem de store, rike værelser,
ut gjennem den store forhal, og langsomt, langsomt kom de ut
i solen; der var hornmusik og store, store flag som viftet, og
saa gik alle de hundreder av sorte mennesker hen til
begravelsespladsen nede i parken. For der var eget begravelsessted
for slegten paa Kongsgaard. Der var et stort jerngitter under
de ældgamle lønnetrær; der indenfor laa alle de gamle
Bluh-mer i rad og række. Gravmyrt over gravene, højstammede
roser rundt gitteret. Jan Bluhme hadde sjelden været dernede
— men han visste godt hvor oldefar og tipoldefar laa, og tante
Jenny, som var saa tidlig død av sorg fordi hun ikke maatte
faa den hun var glad i, og onkel Jan, som hadde reist saa
langt, langt bort og kom hjem igjen saa elendig, han som ingen
snakket om. Og der laa den mægtige farmor.
Jo, han visste om dem alle, Jan Bluhme, det var saa
morsomt naar mor fortalte om dem allesammen — — og nu
sænket de onkel Isac ned i jorden.
Hvor forfærdelig leit at han ikke hadde faat takket ham
for den nydelige fiskestangen, ellers hadde han faat takket ham
for alt det han hadde git ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
