Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Nei, det hadde aldrig faldt Jan Bluhme ind at det skulde
være noget at være saa farlig glad for.
„Gud hjælpe os bare til at lede dig ret," sa mor igjen.
Alle mennesker som møtte vognen, vendte sig helt om og
stirret paa ham. Det var igrunden fælt genert at han var blit
„ Kongsgaardgutten".
Da de stanset foran haveporten hjemme, spurte Qværnström
om ikke den unge herren hadde lyst til at ride paa den nye
nordfjordhesten, han kunde garantere at den var sikker —.
Jan Bluhme saa aldeles forfærdet ut — hvad gik der av
Qværnström idag, saa vrien han ellers pleide være.
„Det kan vi tale nærmere om siden," sa far.
Hvorfor behøvdes det at tale „nærmere" om en saa soleklar
ting. Jovist vilde han ride. Det kunde godt hænde at
Qværnström vilde bli vrien en anden gang igjen. For han kjendte
ham, han. Men far var svært alvorlig i ansigtet, og naar far
saa slik ut, saa kunde det ikke nytte at si nogen ting.
Saa piltet Jan Bluhme ind i huset og for omkring for at
finde Asta og pikerne og fortælle dem alt dette merkelige.
Naa, der saa han dem allesammen nede i syrinlysthuset.
Lisa kokke og Andrea barnepike og Asta og Liv og Dagny.
„Nu skal dere høre," ropte Jan Bluhme, og kom styrtende
ind i lysthuset — „tænk jeg stod oppe paa bordet i biblioteket,
og tænk, alle folk kom og tok mig i haanden, gamle Tollefsen
begyndte, og han holdt likesom en tale for mig, og Lars
Svaberget vilde likesom rope „hurra", da vi kjørte — og er det
ikke sandt, maa dere gjerne kappe hodet av mig."
Og Jan Bluhmes øine straalte, og han var forfærdelig ivrig.
Lisa kokke strikket meget langsomt og sindig paa en strømpe.
„Det kunde ligne dig at staa paa bordet," sa Lisa kokke
meget tørt, „og opdragels har de nu vel folkene ogsaa, de hilste
vel paa dig som paa de andre."
„Nei, ingen andre stod paa bordet end jeg," sa Jan Bluhme,
„og det var ingen andre, de tok i haanden, og det er saa sandt,
saa sandt —."
„Ja, det var rimelig de hilste paa slik en stor mand som
dig," sa Lisa kokke.
„Onkel admiral holdt tale om mig," vedblev Jan Bluhme.
„Han er gær’n han," sa Lisa kokke med uforstyrrelig ro.
„Hvad sa onkel admiral da?" spurte Asta.
„Han sa — han sa — at jeg maatte fylde pladsen med
ære — jeg skjønner ikke rigtig hvad han mente, — for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
