- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / III. Lille Jan Bluhme. Kongsgaardgutten. Paul og Lollik /
77

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77

var mig som skulde ha Kongsgaard, sa han — men jeg vil
ikke bo der, det skal de være blaa for allesammen —."

„Han er spikende gær’n, han," sa Lisa kokke igjen.

Men Andrea barnepike var mere interessert:

„Skal du ha Kongsgaard, sier du?"

„Ja, han sa det onkel admiral — han læste det op av et
svært papir — han læste hele navnet mit: Jan Christopher
Winkel Bluhme læste han, det er saa sandt, saa sandt —

„Du store alverden," sa Andrea barnepike, hun la Jans
bukse som hun lappet paa, ned i sit fang.

„Det er det værste jeg har hort i mine levende dage," sa
Lisa kokke, „forresten tror jeg det ikke, det er bare noget av
ablegoierne dine, Jan far."

„Der kommer mor, saa kan du selv høre," ropte Jan, „stod
jeg ikke vel paa bordet, mor, og skal ikke jeg vel ha
Kongsgaard, mor?"

Mor nikket alvorlig. „Jo gutten min."

Jan saa triumferende paa Lisa og Andrea.

„Der kan dere se, for nogen naudne tverpomper dere er,
som aldrig tror nogen ting som jeg fortæller."

„Jan da," sa mor, „saadanne uttryk skal du ikke bruke."

Ja, Lisa og Andrea var rigtig tverkete begge to, jeg gad
vite, hvad de vil si, hvis de hørte at de kaldte mig
Kongs-gaardgutten, tænkte Jan.

Forresten var det ikke noget hyggelig at de kaldte ham det,
likesom saa genert.

Han vilde ikke fortælle Lisa og Andrea det — endda ialfald.

Men Lisa og Andrea stirret begge med aapen mund paa ham.

EN DAG I FERIEN

Inderlig koselig at ligge slik i sengen om morgenen naar en
hadde ferie. At slippe de store, brune, søvnige øinene til
Andrea barnepike, naar hun kikket ind av døren om
morgenen: „Jan — klokken gaar til otte, og det fort ogsaa —
det sa hun bestandig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/3/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free