Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
eggene —- mange av dem — men igrunden saa var de knust
litt paa den ene siden næsten allesammen — det gjorde
ingenting naar de laa pent i en æske, men kanske folk vilde de
skulde være hele, om de skulde sælges —.
Nei, fiskestangen var det dyreste han hadde likevel —.
Han var aldeles pionrød over hele ansigtet, slik hadde han
løpet da han kom styrtende ind til mor.
„Du mor, kan ikke du sælge fiskestangen som jeg fik av
onkel Isac, for mig —."
„Sælge fiskestangen — nei, det maa du ikke."
„Jo, jo, jeg vil, jeg vil, og myntsamlingen, for den er i
grunden forfærdelig rar den, og eggsamlingen ogsaa, for der er
da tre hele egg mindst —
„Men i alverden, hvorfor vil du sælge alt dette?"
„Jo, for det at — for det at — for jeg skal si dig det, mor,
at det er grusomt at være blind."
Mor stirret forbauset.
„For Tellefs bedstemor, du vet hun den gamle konen ute i
Sandviksbugten, hun som gaar og holder sig i huset, — hun
sa at hvis onkel Isac hadde levet, saa vilde hun bedt ham om
penger for at reise og bli operert, for det koster ustyrtelig det,
ser du, mor — men saa er jeg jo Kongsgaardgut nu, skjønner
du — og derfor vil jeg gi Tellefs bedstemor de pengene —
for det maa jeg det, siden jeg er Kongsgaardgut —."
]an Bluhme snakket saa fort at han snublet i sine egne
ord: „Jeg vil, jeg vil, mor, for bedstemor sa det vilde være
himmerike hvis hun fik se sjøen igjen — og den fiskestangen
er frygtelig dyr, den, det sa sjelve frøken Meling det —."
Mor klappet ham paa hodet: „Vi skal tænke paa det, lille
Jan, vi skal snakke med far om det."
Jan Bluhme for op paa værelset sit og begyndte at pakke
fiskestangen ind. Den laa paa gulvet helt fra vinduet og ut
igjennem døren og ut paa loftet, saa lang var den. Jan Bluhme
viklet gamle aviser pent omkring den.
Det skulde nok været moro at ha hat denne stangen, for
den var likesom saa fin — men tænk ikke at kunne se —
bare at gaa rundt et hus og holde sig i væggene — aa gid,
hvor svinagtig sørgelig det var — fandtes det ikke noget mere
han kunde sælge heroppe ogsaa da —?
Jan Bluhme stirret omkring sig — nei, her var ikke noget
rart!
„Jeg hører du gjerne vil sælge din fiskestang for at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
