Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
penger til Tellefs bedstemor," sa far ved middagsbordet — „det
kan du godt, lille Jan, jeg skal kjøpe den av dig — saa kan
du gaa ut i Sandviksbugten med pengene i eftermiddag."
Jan Bluhme blev stupende rød: „Tusen tak, tusen tak —."
„Du kan bringe mig stangen," sa far.
„Den er alt pakket ind," sa Jan.
Merkelig nok, saa bar far stangen op paa loftet, men han gik
vel ut i byen og solgte den siden kanske —.
Og saa kom far med en igjenklæbet konvolut:
„Vær forsigtig med den — for det er mange penger, Jan,
men løp ut til konen med den med én gang — si den kommer
fra Kongsgaard, du —."
Naturligvis, det skjønte hun vel, siden han var
Kongs-gaardgut!
Saa sprængløp han igjen over heiene, for det gjaldt om at
være snar nu!
Da han kom ned i Sandviksbugten, saa han allerede langt
borte Tellefs bedstemor, hun gik alene rundt huset og holdt sig
i væggene som hun pleide.
„Goddag," sa Jan Bluhme og bukket dypt, „værsgod"
idet han ståk konvolutten bort i hendes haand.
„Hvad er det for et papir?" sa bedstemor.
„Det er penger, forat du skal faa se," sa Jan Bluhme
høi-tidelig — „jeg solgte fiskestangen til far."
„Hvad er det du sier, gut?"
,Jeg synes det er saa græsselig sørgelig at du ikke kan se
— hverken heggen som blomstrer, eller sjøen eller nogen ting,
og saa — og saa — far sa at jeg skulde si at den konvolutten
kom fra Kongsgaard — men ta den op da — ta den op da —."
Jan Bluhme var saa ivrig at han hoppet omkring bedstemor.
Men bedstemor satte sig plat ned paa marken:
„Jeg er ikke god for det," sa hun — „jeg blev sa nummen
i beina — Herregud, gut, hvad er det du sier — skal jeg min
gamle krok faa se igjen, ja, da er Vorherre stor —."
Jan Bluhme hoppet fremdeles: „Ja, du skal faa se alting
— alting —
„Jeg hører de kalder dig for Kongsgaardgutten," sa
bedstemor, der hun sat paa marken og vendte de blinde øine mot
lille Jan — „og jamen tror jeg du er det ogsaa."
Saa kom Tellefs mor og Tellef og alle søstrene, konvolutten
blev aapnet, og der faldt to store røde sedler ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
