Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
De snakket om dette en dag, Othar Holm og Gunder Preuss
— Jan Bluhme hadde følge med dem fra skolen. Det var
badepladsen ute i Sandviksbugten det gjaldt. Nu visste jo alle
mennesker at Sandviksbugten var sydsideguttenes badeplads.
Og saa kommer de pøblene, nordsideguttene, og tar den. Saan
uten videre. Og Eberhardt Olsen hadde været med
nordsideguttene baade idag og igaar. Og Othar og Gunder visste ikke
om de vilde taale det stort længer.
Jan Bluhme lyttet med store øine.
Othar og Gunder hadde tænkt at de vilde sammenkalde et
møte av sydsidegutter i eftermiddag, forat de kunde snakke
om dette. De hadde tænkt de kunde møtes bak kirkegaarden
paa den pladsen de pieide.
„Ja, du kommer vel du ogsaa, Jan Bluhme," sa Othar,
idet-samme han svinget ind av sin egen port.
Jo da, Jan Bluhme vilde komme. Det var græsselig snodig
at være med de store.
„Præcis fem, Bluhme," ropte Oihar Holm.
Gid, han kaldte ham bare med efternavn ogsaa!
Jan Bluhme hadde hænderne dypt i lommerne, og huen
langt bak paa skolten, da han kom spankulerende ind i gaarden
hjemme.
Her var gutten sin her, som blev kaldt med efternavn!
Der sat Asta paa huk og matet kyllingene.
„Naa, skal nordsideguttene faa ordentlig juling nu," sa Jan.
„Skal det være krig?"
Ja, han visste ikke om det netop blev krig, men møte skulde
det være præcis kl. fem."
„Skal du være med?"
„Naturligvis — de kalder mig bare Bluhme nu."
„Blaas i Bluhme," sa Asta.
„Jeg er nu et aar og to maaneder ældre end du da, mor—."
„Et aar og en maaned og atten dage," sa Asta, „altid sier
du det om de to maaneder."
De matet kyllingene og kjeklet længe om de tolv dagene.
De hadde forresten snakket om det saa ofte. Det var en anden
ting som Asta ogsaa var ærgerlig for, og det var at hun ikke
likesom Jan var opkaldt efter bedstefar eller bedstemor.
Men at de bare hadde tat saadan et navn ut av luften og
kaldt hende „Asta!"
For se nu, der hadde Jan baade slipsnaal med diamant og
stor ske og sølvbæger efter bedstefar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
