Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Og hun hadde ingenting, Asta. Ikke det pluk.
Det var rent ut væmmelig det, var det. Naar hun f. eks.
fik barn, saa skulde hun vist ikke ta navne ut av luften.
Far og mor var paa verandaen som de pieide. Jan Bluhme
la sig plat ned paa gulvet, støttet albuerne paa gulvet, saa op
paa mor og fortalte sin store nyhet.
„Det skal bli krig naa."
„Hvorfor det?"
„Jo, for badepladsen, de har tat den, nordsideguttene — og
det er svinagtig lumpent."
„Er det værdt du er med der da, lille Jan?" sa mor.
„Du vet ikke hvor sterk jeg er, du mor."
„Jo, han maa være med de andre," sa far, „men husk paa,
Jan, at du aldrig gjør noget lumpent —."
„Naturligvis, det gjør jeg vel ikke."
— Klokken et kvart over fire var Jan Bluhme paa pletten
bak kirkegaardsmuren. Saadan som de somlet de andre, at de
ikke kom. Han fordrev imidlertid tiden med at grave
Suezkanalen fra den store vandpytten oppe ved gjærdet og ned her
til den lille vandpytten. Og det var snodig, for nu kunde der
alt flyte store fliser i kanalen.
Naa, der begyndte de at komme.
Othar og Gunder og Willie Evensen og Jens Bruvold og
Nikolai Killingland og alle de andre. Mange store gutter i
fjerde middel. Nikolai hadde endda cigaretter, som han bød
de store. Men ingen fra hans klasse undtagen Olaf Killingland,
men han var vel med fordi den store broren hans var med.
Othar balanserte med sin tynde stok mens han snakket,
men Jens Bruvold spyttet langt og karslig.
Ja, de visste jo allesammen hvor pøbelagtige nordsideguttene
hadde opført sig nu igjen — tat badepladsen for sig — hele
eftermiddagen laa de pøblene der ute i vandet, det var ikke
ret og retfærdighet i det — for de hadde Kuneset der langt
nordpaa, saa de kunde værsgod holde sig der de hørte til.
Nikolai Killingland tok ordet: „Ja igaar, da Olaf hadde
været derute for at bade, hadde de været saa urimelig grove
og sagt at han kunde gaa der han kom fra — gjorde de ikke vel,
Olaf?"
Lille Olaf Killingland grov med en pinde i marken: „Jo
de sa, hvad har du her at gjøre, sa de. Pil dig væk, sa de.
Og det litt fort, sa de — og de kastet med sten —."
„Og slikt skal en ta imot paa ens egen badeplads," sa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
