Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Nikolai Killingland, „skammelig — men de skal faa det igjen,
de rampene."
„Ja, er nogenting rampagtig, saa er det vel slikt," sa Willie
Evensen.
„Jeg har tænkt paa noget," sa Nikolai Killingland listig,
„vi tar klærne deres mens de er i sjøen."
„Ha, ha, hi, hi —."
„Vi kryper langs efter fjeldet, ser dere," vedblev Nikolai
Killingland, „der ser ingen os før vi er like ved klærne —."
„Ja, slik skal de ha det," sa Jens Bruvold.
„Hvor skal vi gjøre av klærne da?" sa Jan Bluhme.
„Ta dem med til byen vel — saa staar de der pent da—."
Jan Bluhmes lille krumme næse saa svært betænkt ut.
„Nei," sa han pludselig, „det er lumpent det."
„Du kan selv være lumpen, du," sa Nikolai Killingland.
„Det er skam at være lumpen," sa Jan Bluhme, „men vi
kan jo slaas."
„Slaas," sa Nikolai haanlig, „du ser mig ut til at kunne
slaas du —."
„Jeg er sterk jeg -— du vet ikke hvor sterk jeg er, du—."
„Vi bryr os ikke om slike hanekyllinger; kom, saa løper vi
med en gang utover til Sandviksbugten."
Hele flokken tok paa sprang, og Jan Bluhme fulgte med.
De hørte lang vei borte skraal og skrik av nordsideguttene
ute i bugten. Der var en hel braate av dem. De plasket og
hylte og gik paa hodet i sjøen; de hørte Eberhardt Olsens høie
stemme, hvor han kvinte høit og lo, og Jens Gabrielsen, hvor
han brølte.
Nikolai Killingland og Jens Bruvold var de første: „Der
ligger klærne deres," hvisket Nikolai, „naa rasper vi med os
det vi kan — og saa løper vi indover til byen, saa staar de
der pent da, de pøblene."
Det var et bitte litet aapent jorde at løpe nedover før de
kunde faa fat paa klærne, scm laa nede ved stranden.
Og Nikolai Killingland la ivei nedover jordet med lange
skridt.
Men der var lille jan Bluhme ogsaa.
„Nei," ropte han, „det er lumpent at ta klærne, vi vil slaas
ordentlig."
„Han er gær’n, han," sa Nikolai Killingland.
Men Jan Bluhme styrtet paa ham, og hængte sig fast om
benet paa den lange Nikolai Killingland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
