Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
række hende æsken mens han endnu var saa langt fra hende,
at han maatte staa med aldeles strak arm.
„Har du ogsaa konfekt — gid — nei tak — nu har jeg
aldeles forspist mig paa konfekt — jeg er saa kjed konfekt,
saa —"
Musikken spilte op. „Saa danser vi da," sa Jens Berentsen,
og Lollik og han valset ut.
Paul stod igjen med æsken med de lyseblaa silkebaand.
Vilde hun virkelig ikke ha den — aa — aa —
Aa, han hadet hende — aa, han hadet hende forfærdelig. —
Det var som noget kokte inde i ham, det gik næsten rundt
for ham — han vilde løpe hjem — han vilde ikke være her.
Han saa efter hende. Det lyste i hendes hvite tænder,
slik lo hun over skulderen til Jens Berentsen.
Nei, saan hadde han aldrig hadet noget menneske som han
hadet Lollik Bommen. „Hade" var netop det rigtige ord, „være
vond paa" var et altfor svakt uttryk for det han følte.
„Falder unge hr. Borch i tanker?" Det var
danselærerinden. „Vil De behage at ta denne dame."
Det var atter Gusta Olsen. „Jeg — jeg maa hjem," sa
Paul med tyk stemme, „jeg tror jeg har hodepine."
„Pyt hodepine," sa Gusta Olsen, „jeg har hodepine
bestandig, jeg — gid for en nydelig æske — er det teaterkonfekt?"
„Vil du ha den?" sa Paul pludselig, endda tykkere i mælet.
„Aa gid, hvor flot — nei tusen tak — har du virkelig
kjøpt den til mig?"
Med en eneste gang blev Paul likeglad med Lollik og al
ting — skidt!
„Ingen av de andre pikerne har faat saan nydelig æske
som denne," vedblev Gusta, „den er vel forfærdelig dyr?"
„Ja svært."
De danset ut. I det samme de danset forbi Lollik og Jens
Berentsen, som hadde tat plads i en sofa, sa Jens — Paul
hørte det tydelig:
„Akkurat passelig par."
Det var han og Gusta Olsen han mente.
Aa, om han kunde løpe bort og rundjule Jens Berentsen.
Rigtig ordentlig juling. —
Han fulgte dem med øinene mens han danset. Lollik saa
ikke op, men sat og streket med foten paa gulvet. —
„Gid, som du danser da. gut," sa Gusta Olsen.
„Skal vi sætte os?" sa Paul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
