Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Paa hjemveien kom hele elendigheten med frimerkealbumet,
og at han hadde løiet og borget, over ham igjen. Det
smaa-regnet saa de kjørte med opslaat kalesche; det var som han
skulde kvæles, der han sat. Tante Lena kunde aldrig tie længe
stille, nu snakket hun med Svend kusk; det bar opover veien,
saa det gik langsomt.
Aa, hvor lei han var av sig for alle mulige ting.
Stuepiken aapnet døren da hesten stanset.
„Amtmanden hadde bedt om at Paul skulde komme ind til
ham paa kontoret straks han kom hjem."
Pau! kvak i. Hvad var det far vilde ham?
Du store alverden, hvad var det?
Han blev staaende i det ytre kontor, der hvor kontoristene
pleide at sitte. Der var mørkt — uf, han gruet saa for at gaa
ind til far! Han kunde da umulig vite noget om
frimerkealbumet, men kanske konditoren alt hadde sendt regning!
Han hørte faren rømme sig inde paa sit kontor.
Nei han vilde vente til imorgen med at gaa derind. I det
samme han famlet sig ut, støtte han mot en stol.
Døren til kontoret blev aapnet: „Er her nogen?"
„Ja — det er bare mig."
„Kom her ind."
Der var altid en egen lugt inde paa fars kontor. I gamle
dage hadde han altid syntes der lugtet saa fint av sterke
cigarer og bøker i skindbind og papirer. Nu kunde han rigtignok
ogsaa forstaa hvad tante Lena mente naar hun sa at der lugtet
støv. Tante Lena klaget jo altid over at hun ikke fik vaske
alle væggene derinde, og puste og blaase støvet av hvert eneste
papir. Far fik da sandelig ha lov at gjøre som han vilde, naar
han vilde ha støv i bokhylderne sine, saa behøvde ikke tante
Lena bry sig. —
En ting som Paul ogsaa altid syntes var saa fint ved fars
kontor, var de grønne tykke gardiner som ikke blev heftet op,
men som f’ar vilde skulde hænge ret ned. Det var likesom
saa aristokratisk. Det store skrivebord stod ret ut fra væggen
mellem begge vinduer.
Han likte i grunden aldrig rigtig at komme ind paa fars
kontor. Bare fordi han ikke visste hvad han skulde snakke
om med far. Det var saa genert. Og saa hang det store
billede av mor der ogsaa, og det var saa sørgelig. Han vilde
helst ikke se paa det, Paul.
„Naa, er det dig?" — Far lette mellem nogen breve paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
