Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Men den gang hadde de slet ikke saa god raad som nu.
Langtifra !
Da hadde de bare seks grønne ripsstoler, fortæller mor, og
dem var hun saa forfærdelig glad i.
Men huset var akkurat likedan som nu, det er bare den
svære verandaen, som er bygget til.
For far og mor vil aldrig flytte fra Ekeli, og det holdt Lollik
med dem i. Det er det deiligste sted i verden. Nu skal dere
høre hvorledes der er:
Huset er lysegrønt og lavt med en umaadelig glasveranda.
Bak huset er ekeparken, som huset heter efter, og foran huset
og paa begge sider er haven.
Aa den ustyrtelig store, deilige haven!
Der er nogen eketrær i den ogsaa, forresten findes der ikke
et rart træ paa jordens kreds, som far ikke har faat fat paa
og plantet i haven paa Ekeli.
Og alle verdens roser!
Og fuksiaer! Far elsker simpelthen fuksiaer. De er store
som smaa trær og staar i baljer.
Og slik som far gaar og steller i den haven. Fra tidlig
om vaaren, de lange sommeraftnerne, og til sent om høsten.
Og altid med den svære gule panamahatten paa. Han er
akkurat som en umaadelig vandrende sop, far, naar han gaar
med den hatten nede i haven. For far er jo noksaa tyk og
liten.
Men slik som far forandrer i haven! Store trær flytter
han, og nye ganger og nye bed er der hvert aar.
„La det bare bli ved det gamle," sier mor.
„Si nu ingen ting, før du har set det," sier far.
Og naar det saa er færdig, sier mor: „Det er jo nydelig!"
„Ja, der kan du se," sier far. Saan er det bestandig.
— Verandaen paa Ekeli er den deiligste veranda under
himmelen. Der er store palmer og deilige, umaadelige bregner.
Og møblene er trukket med lys blomstret satin for al den
solen, og der staar gyngestoler og kurvstoler alle steder. Alle
mennesker som kommer ut paa verandaen, saa sier de bare:
„Aa gid!"
Saa nydelig er der.
Om sommeraftnerne er der fremmede hver eneste aften;
da sitter de nedover verandatrappen og ser utover fjorden og
byen i sommerkvelden.
Mor spiller paa flygelet inde, og undertiden synger alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
