Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
siden bedstefars tid og sat som en sint statue paa bukken uten
at røre en muskel i det store ansigt.
Alle bedstemors døtre hadde han kjørt paa baller, den ene
efter den anden, eftersom de vokste til og kom ut i
selskapslivet.
Men lot de Sjøgren vente for længe ute i vinternatten og
kulden, sendte Sjøgren bud ind:
„Hils og si frøknene, at kommer de inte naa, saa kjører
jeg."
Saa turde de ikke andet, alle bedstemors døtre, men skyndte
sig avsted, og Sjøgren smeldte vogndøren saa det kvak i dem,
og avsted gik det.
Men nu var de borte alle de fire døtre. Sjøgren hadde
kjørt brudevognen for dem alle, baade for fru Milla og fru
Adelheid, for fru Magda og fru Annikken. Langt borte hadde
de alle sammen sat bo, og bedstefar var endnu længere borte
end nogen av dem, for han laa under den store granitsten paa
kirkegaarden under hængeaskene i det gamle familiegravsted,
hvor der var saa højtidelig og kjølig og stille.
Derfor sat bedstemor alene i Rosenværelset den ene dag
efter den anden. Ikke saa aldeles alene da, for der kom jo
ofte folk fra byen for at hilse paa bedstemor, og saa hadde
hun jo til og med frøken Duus. Frøken Duus var nemlig
bedstemors selskapsdame, sekretær, høitlæser og alt mulig. Men
ensomt var der allikevel de stille, lydløse sommereftermiddage
og de lange, lange vinteraftener ved lampen.
„Frøken Duus kan alting, men snakke kan hun ikke," sa
bedstemor. „Kjære snilde Duusen, snak litt da," kunde
bedstemor si, „jeg maa høre en lyd, jeg hører jo ikke andet end
fluerne —."
Frøken Duus smilte saa mildt: „Jeg vet ingen ting at si,"
„Vorherre bevares," sa bedstemor, „synes De ikke her er
nok at tale om, — tal om solen som lyser saa velsignet, om
bladene der utenfor vinduene, om de hvite skyene paa
himmelen, om Gud som sitter deroppe i himmelens slot og tænker
paa os og steller det vel — tal om alle de mennesker De har
truffet i Deres liv."
Frøken Duus hadde store, milde øine og saa hjælpeløs ut:
„Skal jeg læse litt for fruen kanske?"
„Læse — nei nu er jeg træt av bøker, jeg vil ha liv," sa
bedstemor, „snilde Duus, luk op havedøren, og la vinden ruske
mig i haaret, — det er da en liten forandring ialfald."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
