Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Saa maatte frøken Duus følge bedstemor ut paa verandaen,
og bedstemor stod der saa stor og lænet sig tungt paa den lille
spinkle frøken Duus, mens vinden rusket op i de graa
hængekrøller og blaaste kappebaandene fremover hendes ansigt.
„Nu forkjøler fruen sig," sa frøken Duus.
„Vis, vas," sa bedstemor, „luft maa jeg ha, jeg dør meget
før av at sitte i en stol den hele dag og ikke høre en lyd end
av at staa her og faa litt vind paa mig."
Frøken Duus kom med et tørklæ, men bedstemor sa:
„Puh," og skjøv det fra sig, saa frøken Duus stod der aldeles
betuttet med sine milde øine.
„Naar jeg tænker paa hvilket liv her engang var," sa
bedstemor og saa nedgjennem den lange lindeallé, som gik ret
ned gjennem haven helt ned til Blommedalstjernet, „den tid
da smaapikerne vokste op, min mand var ung og glad — her
var glæde og munterhet bestandig, og her kom folk, mange,
mange folk, og der var kulørte lygter nedgjennem alléen om
sommeraftnene og musik og latter — og nu gaar vi to gamle
her og hører bare humlerne surre — se saa, ja nu faar vi
gaa ind igjen."
Og bedstemor satte sig igjen i sin lænestol i Rosenværelset,
men hun hadde faat et eftertænksomt uttryk i det gamle store
ansigt, og hænderne laa stille i hendes skjød.
„Duus," sa hun pludselig, „vet De hvad jeg vil?"
Frøken Duus smilte og visste ingen ting.
„Jo," sa bedstemor, jeg vil skrive til mine døtre, at hvis
de ikke vil at deres gamle mor skal gaa tilgrunde av ensomhet
og tristhet, saa skal de hver sende mig et av sine barn, som
kan være hos mig et aars tid. De har saamen alle sammen
nok at ta av. Milla har fem, Adelheid har fire, Magna har
seks og Annikken har tre — de skulde ikke lide nogen nød
her — eller hvad tror De, Duus?"
„Aa nei da," sa frøken Duus — „nød — nei tænk da —."
„De skulde faa det som fire plommer i et egg, det skulde
de," vedblev bedstemor, „de skulde faa Gronsalen og
Gjeste-salen ovenpaa, og vi skulde spise i den store gamle spisestue
hvor vi spiste i gamle dage, ikke i den lille havestue hvor vi
to sitter og trykker maten i os — Duus — og enten de skulde
gaa paa skole i byen eller jeg skulde holde en lærerinde, det
kunde være slikt slag — Duus —."
Frøken Duus saa endda mere hjælpeløs betuttet ut end hun
pieide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
