Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
„Ja, men frue, vilde det ikke bli for svært for Dem ?"
„Svært — hvad vilde bli for svært?" tordnet bedstemor
med sin mest majestætiske røst.
„Al den uro som fulgte med," indvendte frøken Duus spakt.
„Er det ikke netop uro jeg vil ha kanske," vedblev
bedstemor som før, „De er saa altfor stille, Duus, sitter der saa pent
og rolig hele dagen. Nei, jeg maa ha nogen om mig som er
lik mig selv — nu maa De ikke misforstaa mig, Duus, De
er god som guld, ja, tusen ganger bedre end guld — men hør
nu her — gi mig albummet, det store med alle barna — jeg
vil gjøre mit valg."
Frøken Duus hentet barnealbummet, og bedstemor begyndte
grundig at studere det baade med briller og seglas.
Der stod de i rad og række alle de atten barnebarn. Nogen
av dem hadde bedstemor jo set flere ganger, men langtfra alle.
F. eks. hendes yngste datter Annikkens barn hadde hun ikke
set nogen av. De hadde været bosat i Syd-Tyskland alle de
aar de hadde været gifte, og barnene hadde aldrig været hjemme
hos bedstemor. Og Adelheids barn, som var født i Stockholm,
hadde bedstemor ikke set siden de var ganske smaa. Millas
og Magnas barn kjendte hun derimot bedre, skjønt de nu ikke
hadde været paa Blommedal paa flere aar. Magna var gift
med en prest oppe i en fjelddal, og Milla sat som
sorenskriverfrue borte paa Vestlandet.
„Det er bedst at begynde med begyndelsen," sa bedstemor,
„og begyndelsen det er Milla, som den ældste. Av hendes
barn vælger jeg Maren Anne. For hun ligner mig selv mest.
Alle de andre barn slegter paa sorenskriveren, og han er en
meget bra mand, men sur er han. Og sure folk er ikke mine
folk."
„Men er det sikkert at De kan vælge hvem De vil da,
frue," indvendte frøken Duus overordentlig spakferdig.
„Aa vær tryg — Duus — naar jeg vil noget, saa gaar det
nok," sa bedstemor og kneiste der hun sat i sin store stol i
sit store Rosenværelse.
„Det er godt, Maren Anne er altsaa fastslaat," vedblev
bedstemor. „Den jentungen er der noget ved, hun ligner mig,
det har jeg altid sagt."
Bedstemor vendte et blad i albummet.
„Saa har vi hele Magnas flok. Her staar de alle, stakkars
smaa fugleunger. Bedstemor grundet længe og saa nøie
gjennem seglasset. „Ja, Duus, jeg tror jeg tar Annikken. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
