- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / IV. Fire kusiner. Annikken Prestgaren /
13

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13

Sjøgren smeldte et sterkt smeld med svøpen, og vognen
rullet raskere end det egentlig stemte med bedstemors regler
for kjøring, ut av indkjørselen.

„Det skal han ha igjen," sa bedstemor i vinduet, „si fra
vil jeg, saa længe jeg har mund og mæle."

Frøken Duus og stuepiken hadde været i aktivitet i flere
dage og sat alt i stand til de ventende barnebarn. Bedstemor
kunde ikke selv med sin daarlige hofte ta aktiv del i
forberedelserne, men fra sin lænestol dirigerte hun det hele.

Hver av smaapikerne skulde ha morens billede fra
barnealderen hængende over sin seng. „Det vilde gjøre det mere
hjemlig med én gang for de fremmede smaa fugler," sa
bedstemor. Og hver ha sit eget skrivebord og sin egen bokhylde.

De blankpolerte messingdører til den hvite porselænsovn
inde i Rosenværelset stod aapne. Endda det var tidlig paa
høsten, brændte der et helt litet baal, bedstemor elsket at se
ilden blusse og flamme op. Hun kunde sitte i lange stunder
og stirre paa de glødende vedkubber med det gamle, kloke
ansigt.

„Idag har vi altsaa Maren Anne," sa bedstemor til sig selv,
„imorgen har vi Tyske-Annikken, iovermorgen
Prestegaards-Annikken, og hvad tid det postelinstøiet fra Stockholm kommer,
det vet jeg jo ikke endnu."

„Nu er de her, frue," meldte gamle Anne stuepike.

„Send hende øieblikkelig herind," sa bedstemor.

Øieblikkelig efter stod en høi fjortenaars pike i døren.

„Goddag, bedstemor."

„Naa la mig se paa dig — velkommen — velkommen —
velkommen, ja sandelig har du ikke den rigtige knækken paa
næsen ogsaa."

„Jeg skal hilse tusen ganger fra mor."

„Tak ska! du — og øinene tror jeg ogsaa er av den
rigtige lyse sorten i vor slegt."

„Nei, jeg ligner far i øinene."

„Langtfra, hvor kan du falde paa det, du ligner aldeles
ikke din far i øinene."

„Jo, mor sier det," sa Maren Anne.

„Visvas, du ligner vor slegt i øinene, og dermed basta."

„Nei, det er ikke tale om det, bedstemor."

„Jeg mener du har en skrue løs," sa bedstemor, „vil du
disputere med mig om det."

„Ja, for det er ikke sandt, bedstemor."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/4/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free