Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
er en bjørnunge og Tyske-Annikken skal være en vildkat,
skriver moren."
„Jasaa," sa Maren, „jeg kommer vist til at like
Preste-gaards-Annikken bedst."
,,Ja, vi faar nu se," sa bedstemor.
„Jeg er glad jeg har en norsk far," sa Maren Anne, „jeg
vilde ikke like at være tysk eller svensk, som Annikken og
Ebba."
„Vent bare, de skal nok bli norske," sa bedstemor.
„Ja, men de snakker vel norsk," sa Maren Anne.
„Jeg vet skam ikke hvad de gjør jeg," sa bedstemor.
„Aa, hvor jeg glæder mig, bedstemor."
Hele aftenen sat Maren Anne og talte saa forstandig med
bedstemor, at hun aldeles forbauset hende.
„Maken til pikebarn findes ikke," sa bedstemor siden i
enrum til frøken Duus, „der er forstand og karakter, og ben
i næsen saa det forslaar."
„Det er nok mulig det," sa frøken Duus.
„Mulig," sa bedstemor, „det er skraasikkert, det er det."
Den næste dag kom den lille Annikken fra Tyskland. Hun
hadde faat følge med en dame fra sit hjem like til
dampskibs-bryggen i bedstemors by.
Og der stod frøken Duus og Sjøgren og de to fete, brune
hester og tok imot hende.
Det var en søt liten en, tænkte frøken Duus, da hun fik
den lille buttede, mørkhaarede pike med de fløielsbløte, leende
øine op i vognen.
1 samme nu hun var kommet til sæte i vognen, begyndte
hun en ivrig konversation. Øinene formelig danset i hodet
paa hende. Frøken Duus paa sin stilfærdige, sene maate kunde
ikke svare paa halvdelen av hendes spørsmaal. Inden frøken
Duus hadde faat sagt to ord, hadde nemlig lille Annikken
opdaget noget nyt, og hadde glemt det hun sidst spurte om. Hun
talte norsk, men med en tysk vending, og tonefaldet var litt
utenlandsk.
„Meget underlig by dette," sa den lille tyske idet hun saa
sig rundt til alle sider, „ligne ikke tyske byer, slet ikke, og
meget sten her, og ikke mange mennesker —."
„Har du hat en god reise?" spurte frøken Duus.
„Ak ja," ropte hun, „dampskibet gjorde saan hele tiden."
Og lille Tyske-Annikken vugget sig frem og tilbake, op og ned,
saa voldsomt, at frøken Duus tilslut ropte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
